Slå Sikker kommunikation til eller fra i Skærmtid på Mac
Du kan få din Mac (eller et familiemedlems Mac) til at registrere følsomme fotos og videoer, før de sendes eller modtages i Beskeder eller fotovælgeren. Hvis der registreres nøgenhed, bliver fotoet eller videoen sløret, og der vises ressourcer til håndtering af situationen.
Før du kan indstille sikker kommunikation, skal du slå Skærmtid til. Se Indstil skærmtid til dig selv eller Indstil skærmtid for et barn.
Bemærk: Sikker kommunikation er som standard slået til for børn under 13 år (alder afhænger af land eller område).
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Skærmtid i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Hvis du er forælder/værge i en familiedelingsgruppe, skal du klikke på lokalmenuen Familiemedlem og vælge et familiemedlem.
Hvis du ikke ser lokalmenuen Familiemedlem, skal du sørge for, at du er logget ind på din Apple-konto og bruger Familiedeling.
Klik på Sikker kommunikation, og slå funktionen til eller fra.
Du skal muligvis skrive koden til Skærmtid.
Bemærk: Når du slår Sikker kommunikation til, bliver indstillingen Advarsel om følsomt indhold automatisk slået til i indstillingerne til Anonymitet & sikkerhed. Du kan også slå Advarsel om følsomt indhold til separat. Se Undgå at se uønskede billeder og videoer med følsomt indhold.