
Tillad, at apps registrerer din Mac-computers placering
Lokalitetstjenester giver apps og websteder mulighed for at indsamle og bruge oplysninger på grundlag af din Macs aktuelle lokalitet. Din omtrentlige lokalitet bestemmes vha. oplysninger fra lokale Wi-Fi-netværk og indsamles af Lokalitetstjenester på en måde, så du ikke kan identificeres personligt.
Slå Lokalitetstjenester fra
Vælg Apple
> Systemindstillinger på din Mac, klik på Anonymitet & sikkerhedi indholdsoversigten, og klik på Lokalitetstjenester til højre. (Du skal måske rulle nedad).
Slå Lokalitetstjenester fra.
Hvis du slår Lokalitetstjenester fra på din Mac, sendes din præcise lokalitet ikke til Apple. For at kunne levere relevante søgeforslag bruger Apple muligvis IP-adressen på din internetforbindelse til at anslå din omtrentlige lokalitet ved at matche den til et geografisk område.
Selvom du slår Lokalitetstjenester fra, kan tredjepartsapps og -websteder evt. stadig bruge andre måder at bestemme din lokalitet på. Af sikkerhedsmæssige grunde kan lokalitetsoplysninger på din Mac bruges ved nødopkald for lettere at finde din lokalitet, uanset om Lokalitetstjenester er slået til eller ej.
Angiv, hvilke apps og systemtjenester der må bruge Lokalitetstjenester
Vælg Apple
> Systemindstillinger på din Mac, klik på Anonymitet & sikkerhedi indholdsoversigten, og klik på Lokalitetstjenester til højre. (Du skal måske rulle nedad).
Slå Lokalitetstjenester til eller fra for hver app på listen til højre.
Hvis du slår Lokalitetstjenester fra for en app, bliver du bedt om at slå det til igen, næste gang appen prøver at bruge dine lokalitetsdata.
Rul til bunden af listen med apps for at se Systemtjenester, og klik på knappen Oplysninger for at de systemtjenester, der bruger din lokalitet.
Slå Lokalitetsbaserede forslag til, hvis du vil tillade, at din Mac-computers lokalitet bruges af Siri-forslag og Safari-forslag.
Slå Væsentlige lokaliteter til for at give din Mac tilladelse til at identificere steder, som er væsentlige for dig, og give dig nyttige beslægtede oplysninger i Kort, Kalender, Påmindelser m.m. Væsentlige lokaliteter krypteres og kan ikke læses af Apple. Klik på Oplysninger for at se en liste over lokaliteter, der er blevet identificeret. Du kan vælge og fjerne lokaliteter på listen eller klikke på
> Ryd historik for at fjerne alle lokaliteterne.
I macOS 13.3 og nyere versioner viser en blå prik ved siden af symbolet for Kontrolcenter
på menulinjen, at din Mac-computers aktuelle lokalitet bruges. Klik på symbolet for Kontrolcenter
for at se den app, der bruger din lokalitet. Se Brug Control Center.
Hvis du giver tredjepartsapps eller -websteder lov til at bruge din aktuelle lokalitet, er alle oplysninger, som de indsamler, underlagt de pågældende tredjeparters betingelser og regler for beskyttelse af personlige oplysninger. Det anbefales at sætte sig ind i disse parters regler om beskyttelse af personlige oplysninger.
Når du bruger Safari-forslag eller Siri-forslag, sendes din Mac-computers lokalitet til Apple, når du sender en forespørgsel til Safari eller Spotlight, for at gøre forslagene mere relevante og for at forbedre andre Apple-produkter og -tjenester.