Installer og fjern køb fra App Store på Mac
Du kan installere, fjerne og geninstallere de apps, du har købt med din Apple-konto, på flere måder.
Bemærk: Alle dine køb i App Store er knyttet til din Apple-konto og kan ikke overføres til en anden konto. Hvis du foretager køb på din iPad, iPhone eller en anden Mac, skal du altid logge ind på den samme Apple-konto, så du kan se alle dine køb i butikken på denne Mac og hente evt. tilgængelige opdateringer.
Installer apps, du har købt, på en anden enhed
Du kan installere alle apps, som du har købt med din Apple-konto, på en anden enhed.
Gå til appen App Store på din Mac.
Klik på dit navn i nederste venstre hjørne (eller klik på Log ind, hvis du ikke er logget ind).
Find den købte app, du vil hente, og klik på .
Tip: Du kan se status og hastighed på en aktiv overførsel ved at holde markøren over .
Du kan også hente en app fra internettet eller installere en app fra en disk. Se Installer og fjern apps.
Hent automatisk apps, du har købt, på en anden enhed
Gå til appen App Store på din Mac.
Vælg App Store > Indstillinger, og vælg “Hent automatisk apps købt på andre enheder”.
Geninstaller apps
Hvis du har fjernet eller slettet en app, som du har købt med din Apple-konto, kan du installere den igen.
Gå til appen App Store på din Mac.
Klik på dit navn i nederste venstre hjørne (eller klik på Log ind, hvis du ikke er logget ind).
Find den købte app, du vil geninstallere, og klik på .
Fjern apps fra Launchpad
Hvis du vil slette en app, du har købt med din Apple-konto, kan du fjerne den.
Klik på i Dock på din Mac (eller brug Control Strip) for at åbne Launchpad.
Klik og hold nede på symbolet til den app, du vil slette, indtil det begynder at vrikke. Klik derefter på .
Fjern apps fra Finder
Du kan også fjerne apps med Finder.
Klik på i Dock på din Mac for at åbne et Findervindue.
Klik på Apps i indholdsoversigten, ctrl-klik på appsymbolet, og vælg Flyt til papirkurv.
Se Apple-supportartiklen Fjern apps på din Mac.
Bemærk: Du kan ikke fjerne apps, som er en del af macOS, f.eks. Safari og Mail.