
Del køb med andre i din familiedelingsgruppe på Mac
Som medlem af en familiedelingsgruppe får du adgang til køb, som deles af andre medlemmer af gruppen. Se Apple-supportartiklen Sådan deler du apps og køb med Familiedeling.
Du kan hente deres køb på din Mac, iPhone eller iPad, når du vil. På samme måde får andre medlemmer af gruppen adgang til dine køb. Du kan skjule individuelle køb, som du ikke vil dele med andre gruppemedlemmer.
Bemærk: Det er kun familiearrangøren, som kan indstille deling af køb (se Indstil Familiedeling). Når familiearrangøren slår Deling af køb til, kan hvert familiemedlem vælge at slå funktionen til på sine enheder, så de kan få adgang til hinandens delte indhold.
Se og hent køb foretaget af andre familiemedlemmer
Hvordan du henter køb foretaget af andre familiemedlemmer, afhænger af appen.
Se eller hent musik: Gå til appen Musik
på din Mac. Log ind, vælg Konto > Købt, og klik derefter på lokalmenuen ud for Købt. Vælg et familiemedlem, og hent de ønskede emner.Se eller hent apps: Gå til appen App Store
på din Mac. Log ind, og vælg Butik > Konto. Klik på lokalmenuen “Købt af”, vælg et familiemedlem, og hent de ønskede emner.Se eller hent bøger: Gå til appen Bøger
på din Mac. Log ind, og vælg Konto > Vis konto. Klik på et familiemedlem under Familiekøb, og hent de ønskede emner.
Når et familiemedlem foretager et køb, debiteres det direkte til familiearrangørens konto. Efter emnet er købt, bliver det føjet til kontoen for det familiemedlem, der har foretaget købet, og derefter delt med resten af gruppen. Hvis familiearrangøren på et tidspunkt stopper Familiedeling, beholder de enkelte personer de emner, de selv har valgt at købe – selv hvis det er familiearrangøren, der har betalt for dem. Der findes oplysninger om køb af opgraderet iCloud-lagringsplads i Administrer iCloud-lagringsplads.
Du kan få flere oplysninger om, hvordan du henter køb, i Apple-supportartiklen Find indhold, der er købt af medlemmer af din gruppe med Familiedeling.
Skjul eller stop med at skjule et køb for andre familiemedlemmer
Hvert køb, du foretager, deles automatisk med din familiedelingsgruppe. Hvis et køb ikke er passende for alle i familien, f.eks. en sang, en bog eller en app, kan du skjule det. Du kan også gøre den tilgængelig igen senere.
Skjul musik: Gå til appen Musik
på din Mac. Log ind, og vælg Konto > Købt. Vælg den type indhold, du vil skjule, anbring markøren over det emne, du vil skjule, klik på
, og klik derefter på Skjul.Hold op med at skjule musik: Gå til appen Musik
på din Mac. Log ind, og vælg Konto > Kontoindstillinger. Gå til Overførsler og køb, klik på Administrer, og klik derefter på Vis for emnet.Skjul apps: Gå til appen App Store
på din Mac. Log ind, og vælg Butik > Konto. Hold markøren over den app, du vil skjule, klik på
, vælg Skjul køb, og klik derefter på Skjul køb.Hold op med at skjule apps: Gå til appen App Store
på din Mac. Log ind, og vælg Butik > Konto. Klik på Kontoindstillinger. Klik på Administrer i afsnittet med skjulte emner, og klik på Vis ud for emnet.Skjul bøger: Gå til appen Bøger
på din Mac. Log ind, og klik på Alle (eller en anden samling) i indholdsoversigten. Klik på
under det emne, du vil skjule, klik på Fjern, og klik derefter på Skjul <emnetype>.Hold op med at skjule bøger: Gå til appen Bøger
på din Mac. Log ind, og vælg Konto > Vis konto. Klik på Administrer skjulte køb, skriv e-mailadressen eller telefonnummeret til din Apple-konto og din adgangskode, klik på Log ind, og klik derefter på Skjul ikke for emnet.
Stop og slå deling af køb fra
Hvis du er familiemedlem i en familiedelingsgruppe, kan du stoppe deling af dine køb med andre. Når du holder op med at dele dine køb, mister dine familiemedlemmer adgangen til alle dine delte køb i iTunes Store, App Store og Apple Books.
Hvis du er familiearrangør i en familiedelingsgruppe, kan du slå deling af køb fra for hele familien. Når du slår deling af køb fra, mister alle familiemedlemmer adgangen til delte køb i iTunes Store, App Store og Apple Books, og de kan ikke foretage nye delte køb.
Gå til appen Systemindstillinger
på din Mac.Klik på Familie i indholdsoversigten.
Gør et af følgende:
Ophæv deling af dine køb: Klik på Deling af køb, klik på dit navn, og slå derefter Del mine køb fra.
Slå Familiedeling fra: Klik på Deling af køb, klik på Ophæv deling af køb, og klik derefter på Ophæv deling af køb igen.
Du finder oplysninger om, hvordan du samler dine Apple-abonnementer, i Apple-supportartiklen Saml dine Apple-abonnementer med Apple One.
Bemærk: For at kunne dele køb skal familiemedlemmerne være i det samme land eller område for Apple-konto. Hvis et familiemedlem ændrer land eller område for sin Apple-konto, mister personen muligvis adgangen til andre familiemedlemmers køb, og installerede apps, der er delt fra andre familiemedlemmer, kan måske ikke bruges. Se Apple-supportartiklen Skift af land eller område for din Apple-konto.