Brug AirDrop til at sende emner til Apple-enheder i nærheden
Med AirDrop kan du trådløst sende fotos, videoer, dokumenter m.m. til en iPhone, iPad eller Mac i nærheden. Du kan bruge AirDrop til at sende arkiver til dine egne enheder eller til at dele arkiver med andre.
Overførsler er krypterede af sikkerhedsmæssige årsager, og modtageren kan acceptere eller afvise hver overførsel, når den ankommer.
Bemærk: Hvis du kommer længere væk end rækkevidden af Bluetooth eller Wi-Fi, efter at en AirDrop-overførsel er startet, fortsættes overførslen over internettet.
Før du starter
Sørg for følgende:
Hvis du vil bruge AirDrop til at sende emner mellem dine Apple-enheder, skal du logge ind på din Apple-konto for automatisk at acceptere og gemme emnerne.
Slå AirDrop til
På en iPhone eller iPad: Åbn Kontrolcenter, hold en finger på gruppen af betjeningsmuligheder øverst til venstre, og tryk derefter på . Tryk på Kun kontakter eller Alle i 10 minutter for at vælge, hvem du vil modtage emner fra.
Bemærk: Mulighederne Kun kontakter og Alle i 10 minutter er kun tilgængelige på enheder, der opfylder minimumskrav til systemet.
På en Mac: Klik på på menulinjen, og klik derefter på . Blå betyder slået til.
Vælg, hvem der kan sende emner til dig, ved at klikke på ud for AirDrop og derefter klikke på Kun kontakter eller Alle.
Send et emne med AirDrop
Hvis du vil sende et emne til nogen med AirDrop, skal både du og din modtager have AirDrop slået til og valgt at acceptere emner fra enten Kontakter eller Alle. Hvis en modtager vælger kun at acceptere emner fra en kontakt, skal du være på personens kontaktliste, og vedkommende skal have e-mailadressen eller telefonnummeret til din Apple-konto inkluderet i dit kontaktkort.
Gør derefter et af følgende:
På en iPhone eller iPad: Åbn emnet, tryk på , Del, , eller en anden knap (afhængigt af appen). Tryk på , og tryk på den modtager, du vil dele med. De viste modtagere er dem, der er i nærheden, har Wi-Fi og Bluetooth slået til og kan acceptere arkiver fra din enhed.
Tip: Hvis du er tæt på en person i dine kontakter, kan du starte en overførsel med AirDrop ved at åbne det arkiv, du vil dele, og derefter flytte din iPhone tæt på personens iPhone (på understøttede modeller med iOS 17 eller en nyere version).
På en Mac: Åbn emnet, klik på på værktøjslinjen, og klik på AirDrop. Vælg den modtager, du vil dele med. De viste modtagere er dem, der er i nærheden, har Wi-Fi og Bluetooth slået til og kan acceptere arkiver fra din enhed.
Tip: Du kan også dele emner med AirDrop i Finder. Du åbner et Findervindue ved at klikke på i Dock. Klik på AirDrop i indholdsoversigten, og træk derefter det emne, du vil dele, til den modtager, du vil sende det til.
Se Del loginnøgler og adgangskoder sikkert med AirDrop på iPhone for at bruge AirDrop til at dele adgangskoder til apps og websteder på sikker vis med nogen, som bruger en iPhone, iPad eller Mac.
Modtag emner med AirDrop
Tryk eller klik på Accepter på AirDrop-notifikationen på din enhed.
De fleste emner gemmes i den app, som de sendes fra. Hvis du f.eks. bruger AirDrop til at sende et foto fra appen Fotos, gemmes det i appen Fotos på den anden enhed.
Afhængigt af enheden finder du muligvis dine arkiver andre steder. Nogle emner gemmes muligvis i appen Arkiver på en iPhone eller iPad. Nogle emner gemmes automatisk i mappen Overførsler på en Mac. Du har muligvis også mulighed for at vælge, hvor emner skal gemmes.
Bemærk: Hvis du åbnede AirDrop i Finder på en Mac, vises notifikationen om at acceptere eller afvise overførslen her i stedet for i Notifikationscenter.
Hvis du sender emner fra en af dine Apple-enheder til en anden (f.eks. fra din Mac til din iPhone), og du er logget ind på iCloud med samme Apple-konto til iCloud på begge enheder, modtages og gemmes emnet automatisk.
Hvis AirDrop ikke fungerer
Sørg for, at både afsender og modtager har Wi-Fi og Bluetooth slået til, og at I begge bruger en iPhone, iPad eller Mac.
Kontroller, at modtagerens indstillinger til AirDrop er indstillet til at modtage fra Alle eller Kun kontakter.
Hvis du har problemer med at få AirDrop til at virke, skal du genstarte din enhed og prøve igen.
Du finder yderligere support i Apple-supportartiklerne Sådan bruger du AirDrop på din iPhone eller iPad og Brug AirDrop på din Mac.
AirDrop er bedst til at dele et mindre udvalg af arkiver mellem enheder. Se Synkroniser indhold mellem din Mac og iPhone, iPad eller iPod touch, hvis du vil dele mange arkiver mellem din Mac og andre Apple-enheder.