Abonner på Apple TV+, MLS Season Pass eller en Apple TV-kanal i Apple TV-appen på Mac
I Apple TV‑appen kan du abonnere på Apple TV+, MLS Season Pass og bestemte kanaler.
Du kan vælge at samle dit abonnement på Apple TV+ med andre Apple-tjenester ved at abonnere på Apple One. Se Apple-supportartiklen Saml dine Apple-abonnementer med Apple One.
Abonner på Apple TV+
Apple TV+ er en streamingtjeneste med abonnement, hvor du kan se Apple Originals – prisbelønnede serier, medrivende dramaer, spændende dokumentarer, børneunderholdning, komedier m.m. – og der tilføjes nyt indhold hver måned. I nogle lande og områder indgår Friday Night Baseball også i et abonnement.
Gå til Apple TV‑appen på din Mac.
Klik på Apple TV+ i indholdsoversigten.
Klik på abonnementsknappen, og følg instruktionerne på skærmen.
Hvis du allerede har en Apple-konto, kan du logge ind for at starte den gratis prøveperiode.
Abonner på MLS Season Pass
Abonner på MLS Season Pass, så du kan se alle Major League Soccer-livekampe i den regulære sæson, hele slutspillet og Leagues Cup, alt sammen uden afbrydelser.
Gå til Apple TV‑appen på din Mac.
Klik på MLS i indholdsoversigten.
Klik på abonnementsknappen, og følg instruktionerne på skærmen.
Abonner på Apple TV-kanaler
Abonner på Apple TV-kanaler som Paramount+, Starz m.fl. for at se endnu mere af dit foretrukne indhold.
Gå til Apple TV‑appen på din Mac.
Klik på Butik i indholdsoversigten.
Rul ned til Tilføj kanaler, naviger derefter til højre, og vælg en kanal.
Klik på abonnementsknappen, og følg instruktionerne på skærmen.
Når du abonnerer på Apple TV-kanaler, vises overskriften Kanaler i indholdsoversigten over de kanaler, du abonnerer på. Når du klikker på en kanal i indholdsoversigten, kommer du direkte til kanalens hovedside.
Annuller et abonnement
Gå til Apple TV‑appen på din Mac.
Vælg Konto > Kontoindstillinger.
Du bliver muligvis bedt om at logge ind på din Apple-konto.
I vinduet Kontooplysninger skal du rulle ned til Administrer.
Klik på Administrer ud for Abonnementer, klik på et abonnement, og følg derefter instruktionerne på skærmen for at ændre eller afmelde det.
Del Apple TV+, MLS Season Pass eller Apple TV-kanaler
Når du abonnerer på Apple TV+, MLS Season Pass, Apple TV-kanaler eller Apple One, kan du bruge Familiedeling til at dele dit abonnement med op til fem familiemedlemmer. Medlemmerne af din familiegruppe skal ikke gøre noget – de har adgang til Apple TV+ og Apple TV-kanaler, første gang de åbner appen TV, efter at dit abonnement er trådt i kraft.
Hvis du tilmelder dig en familiegruppe, der abonnerer på Apple TV+, MLS Season Pass eller Apple One, og du allerede abonnerer, bliver dit abonnement ikke fornyet på den næste faktureringsdato. Du bruger i stedet gruppens abonnement. Hvis du tilmelder dig en familiegruppe, der ikke abonnerer, bruger gruppen dit abonnement.
Hvis du vil stoppe deling af dit abonnement på Apple TV+ med en familiegruppe, kan du annullere abonnementet, forlade familiegruppen eller (hvis du er familiearrangøren) holde op med at bruge Familiedeling.
Bemærk: Apple TV+, Friday Night Baseball, MLS Season Pass og Apple TV-kanaler og Apple One er ikke tilgængelige i alle lande eller områder. Se Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Apples medietjenester.