
Administrer indstillinger til dit Apple-id på Mac
Dit Apple-id giver dig adgang til alle Apples tjenester, herunder App Store, Apple Music, iCloud, iMessage, FaceTime m.fl. Når du er logget ind med dit Apple-id, kan du bruge indstillingerne til Apple-id til at ændre dit kontonavn, foto, dine kontaktoplysninger, din adgangskode og dine sikkerhedsindstillinger, betalings- og forsendelsesoplysninger m.m.

Åbn indstillingerne til Apple-id for mig
Vælg Apple
> Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på [dit navn] øverst i indholdsoversigten.Klik på Log ind med dit Apple-id for at indtaste dit Apple-id eller oprette et, hvis du ikke kan se dit navn.
Klik på en af de følgende emner til højre for at administrere de relaterede indstillinger til Apple-id på din Mac:
Navn, telefon og e-mail: Brug disse muligheder for at indtaste dit navn, dit telefonnummer, din e-mail og andre kontaktoplysninger, der er knyttet til dit Apple-id. Se Indstil navn, telefon og e-mailoplysninger til dit Apple-id.
Adgangskode og sikkerhed: Brug disse muligheder for at ændre de indstillinger til adgangskode og sikkerhed, der er knyttet til dit Apple-id. Se Indstil adgangskode og sikkerhedsoplysninger til dit Apple-id.
Betaling og forsendelse: Brug disse muligheder for at vælge de betalings- og leveringsoplysninger, der er knyttet til dit Apple-id. Se Indstil betalingsmetode og leveringsadresse til dit Apple-id.
iCloud: Brug disse indstillinger til at vælge de funktioner fra iCloud, du vil bruge, til at administrere iCloud-lagring og til at indstille iCloud+-funktioner. Se Skift iCloud-indstillinger på Mac.
Medier og køb: Brug disse muligheder for at ændre de indstillinger til medier og køb, der er knyttet til dit Apple-id. Se Administrer indstillinger til medier og køb for dit Apple-id.
Familiedeling: Brug disse muligheder til at indstille og administrere en familiedelingsgruppe for at dele dine abonnementer, dine køb, din lokalitet m.m. med op til fem familiemedlemmer. Se Indstil Familiedeling.
Enheder: Brug denne liste til at gennemgå og administrere de godkendte enheder, der anvender dit Apple-id. Se Gennemgå de godkendte enheder, der anvender dit Apple-id.
Log ud: Log ud af dit Apple-id. Se Log ind eller ud af dit Apple-id.
Om Apple-id og anonymitet: Gennemse oplysninger om Apples anonymitetspolitik, der bruges til at beskytte oplysningerne om dit Apple-id.
Du kan finde oplysninger om, hvordan du ændrer dine kontooplysninger til Apple-id på webstedet til Apple-id, på din kontoside til Apple-id.
Du kan se flere oplysninger om, hvordan du ændrer indstillinger til din Apple-id-konto ved hjælp af en iOS- eller iPadOS-enhed, i “Administrer indstillinger til Apple-id ” i brugerhåndbogen til iPhone, iPad eller iPod touch.