Brug tastaturet og musen og pegefeltet på Mac
Tastaturet, musen og pegefeltet er dine primære inputværktøjer på Mac.
Hvis du har en MacBook Air, MacBook Neo eller MacBook Pro, er tastaturet og pegefeltet indbygget direkte i din Mac. Hvis du vil, kan du også tilslutte yderligere tilbehør, f.eks. et eksternt tastatur eller en mus.
Hvis du har en iMac, Mac mini eller Mac Studio, skal du tilslutte tilbehør for at kunne bruge din Mac.
Der er to måder at tilslutte et tastatur, en mus og et pegefelt på en Mac: med en kabelforbindelse eller trådløst med Bluetooth. Du kan justere indstillinger til dit tilbehør, f.eks. markørens hastighed, trykniveau for klik og indtastningsenheder for tastatur.
Tip: Inden du tilslutter et tilbehør, skal du se dokumentationen, der fulgte med tilbehøret, for at få instruktioner til indstilling, herunder hvordan det slås til, om det kræver batterier eller skal sluttes til en strømforsyning, hvilken slags kabel det kræver (for kabelforbundet tilbehør), eller om det har en kontakt eller afbryder til at slå Bluetooth til (for trådløst tilbehør).
Tilslut et trådløst tilbehør Rul, zoom og naviger med Multi-Touch-bevægelser. | Tilslut et kabelforbundet tilbehør Hvis du har et tilbehør, der bruger et kabel, skal du slutte det til en af portene på din Mac |
Juster indstillinger til mus, tastatur eller pegefelt Læs om de kombitaster og genveje, der fungerer i alle apps. | Lær dine tastaturgenveje at kende Kopier, indsæt, udskriv, gem m.m. hurtigt med blot nogle få taster. |
Tilslut et trådløst tilbehør
Første gang du bruger et Bluetooth-tilbehør med din Mac, skal du parre det med din Mac. Når dit Bluetooth-tilbehør er parret med din Mac, husker din Mac tilbehøret og opretter forbindelse til det automatisk, når det er tændt og inden for rækkevidde.
Du kan læse om, hvordan du danner par med dit Bluetooth-tilbehør, i Bluetooth-indstillinger.
Du kan nemt justere, hvilket Bluetooth-tilbehør din Mac er tilsluttet. Klik på Kontrolcenter på menulinjen, og klik derefter på > ud for Bluetooth
. Der vises en liste over parrede enheder. Klik på en enhed for at oprette forbindelse til den.
Tilslut et kabelforbundet tilbehør
Brug det kabel, der fulgte med tilbehøret, til at tilslutte kabelforbundet tilbehør. Hvis dit tilbehør ikke blev leveret med et kabel, eller du ikke har det kabel, som fulgte med tilbehøret, skal du se dokumentationen, der fulgte med tilbehøret, for at finde ud af, hvilken type kabel du skal bruge. Du skal muligvis også bruge et mellemstik til at forbinde kablet til en port på din Mac.
Se Apple-supportartiklen Identificer portene på din Mac, hvis du ikke er sikker på, hvilken port du skal bruge på din Mac, eller hvilke porte du har.
Når du har sluttet et kabelforbundet tilbehør til din Mac, bør det være klar til brug.
Juster indstillinger til tastatur, mus og pegefelt
Du kan justere indstillingerne til tastaturet, musen og pegefeltet i appen Indstillinger. Der er muligvis forskellige indstillinger, du kan justere, afhængigt af tilbehørets funktioner.
Tastaturindstillinger Du kan justere tastaturindstillinger, f.eks. tasters repetitionshastighed (hvor hurtigt taster skal repetere, når du trykker på og holder en tast nede), hvad bestemte taster gør, og hvordan du justerer sprog. | Indstillinger til mus Juster indstillinger som f.eks. markørens bevægelser (hvor hurtigt markøren følger musen), hvordan du foretager et sekundært klik, og bevægelser. |
Indstillinger til pegefelt Juster indstillinger som f.eks. markørens hastighed, hvordan du foretager et sekundært klik, og om tryk for at klikke skal været slået til eller fra. |
Tastaturgenveje
Du kan trykke på tastkombinationer for at gøre ting på Mac, som du normalt ville gøre med et pegefelt, en mus eller en anden enhed. Her er en liste med almindelige tastaturgenveje.
Tip: Genvejene herunder brugte alle kommandotasten som en kombitast – dvs. en tast, der ændrer en anden tasts virkemåde. Hvis du bruger et tastatur, der ikke har en kommandotast, kan du indstille en tast til at fungere som en kommandotast i tastaturindstillingerne. Se Rediger virkemåden af kombitasterne.
Kommando + X Klip det valgte emne, og kopier det til udklipsholderen. | Kommando + C Kopier det valgte emne til Udklipsholder. |
Kommando + V Indsæt indholdet af udklipsholderen i det aktuelle dokument eller den aktuelle app. | Kommando + Z Fortryd den forrige kommando. Tryk på Kommando + Skift + Z for at gentage. |
Kommando + F Åbn vinduet Find, eller find emner i et dokument. Brug Kommando + G til at finde den næste forekomst af det emne, du søger efter. | Kommando + M Minimer det forreste vindue til Dock. Tryk på Kommando-Alternativ-M for at minimere alle vinduer fra den forreste app. |
Kommando + N Åbn et nyt dokument eller vindue. | Kommando + P Udskriv det aktuelle dokument. |
Kommando + S Gem det aktuelle dokument. | Kommando + Q Slut den aktuelle app. |
Vil du læse mere?
Kontrolcenter Skift hurtigt indstillinger som f.eks. skærmens lysstyrke, opret forbindelse til Bluetooth eller Wi-Fi, og slå Forstyr ikke til. | Udskriv fra din Mac Indstil en printer – eller lær, hvordan du gemmer et dokument som et PDF-dokument. | Tilgængelighedsfunktioner på Mac Tilpas tastaturet og musen eller pegefeltet til dine behov med tilgængelighedsfunktioner til syn, hørelse, mobilitet, tale og kognition. |
Hvis du er klar til noget nyt, kan du også se, hvordan du kan tilpasse baggrunden på skrivebordet og giver den et personligt præg. Derefter kan du lære Safari (den indbyggede browser på Mac) at kende ved at søge på nettet, tage et skærmbillede vha. en tastaturgenvej eller hente en ny app til din Mac.