Indstil begrænsninger af indhold og anonymitet i Skærmtid på Mac
Du kan indstille begrænsninger for webindhold, køb, apps m.m. i Skærmtid på Mac.
Før du kan indstille begrænsninger for indhold og anonymitet, skal du slå Skærmtid til. Se Indstil skærmtid til dig selv eller Indstil skærmtid for et barn.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Skærmtid i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Hvis du er forælder/værge i en familiedelingsgruppe, skal du klikke på lokalmenuen Familiemedlem og vælge et familiemedlem.
Hvis du ikke ser lokalmenuen Familiemedlem, skal du sørge for, at du er logget ind på din Apple-konto og bruger Familiedeling.
Klik på Indhold og anonymitet, og slå funktionen til, hvis den ikke allerede er slået til.
Hvis du vil begrænse visse typer af indhold og handlinger, skal du klikke på Indhold fra butik, internet, Siri og Game Center og derefter slå indstillinger til eller fra. Se Skift indstillinger til Indhold fra butik, internet, Siri og Game Center i Skærmtid.
Hvis du vil begrænse køb af film, tv-udsendelser og apps, skal du klikke på Butiksbegrænsninger og derefter slå indstillingerne til eller fra. Se Skift indstillinger til Butiksbegrænsninger i Skærmtid.
Hvis du vil begrænse apps og funktioner, skal du klikke på Begrænsninger af apps og funktioner og derefter slå indstillinger til eller fra. Se Skift indstillinger til Begrænsninger af apps og funktioner i Skærmtid.
Du kan låse visse indstillinger ved at klikke på Indstillingsbegrænsninger og derefter slå indstillingerne til eller fra. Se Skift indstillinger til Indstillingsbegrænsninger i Skærmtid.