Slå sikker kommunikation for beskeder til eller fra i Skærmtid på Mac
Når Sikker kommunikation er slået til i Skærmtid, kan nøgenhed på fotos registreres, før disse fotos sendes eller modtages af dit barn i appen Beskeder, og der vises instanser, som barnet kan henvende sig til for at håndtere situationen (macOS 12.1 eller en nyere version, iOS 15.2 eller en nyere version eller iPadOS 15.2 eller nyere version; ikke tilgængelig i alle lande og områder). Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Om kommunikationssikkerhed i Beskeder.
Før du kan indstille sikker kommunikation, skal du slå Skærmtid til. Se Indstil Skærmtid for et barn.
Bemærk: Du kan kun indstille sikker kommunikation for dit barn, hvis barnet er med i en familiedelingsgruppe.
Foretag en af følgende handlinger på en Mac:
Log ind på din brugerkonto på Mac, og log derefter ind med dit Apple-id.
Log ind på et barns brugerkonto på Mac, og log derefter ind med barnets Apple-id.
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Skærmtid i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Hvis du bruger Familiedeling, skal du klikke på lokalmenuen Familiemedlem til højre, og derefter vælge et barn.
Klik på Sikker kommunikation.
Indstillingerne for Sikker kommunikation er kun tilgængelige, hvis barnet er en del af en Familiedelingsgruppe.
Slå Søg efter fotos med følsomt indhold til eller fra.