Vælg dit billede til Apple-id på Mac
Du kan indstille et billede, en Memoji, en emoji eller et andet billede som billede til dit Apple-id. Billedet til dit Apple-id vises også som dit billede på din Mac, når du logger ind, og som billedet til Mit kort i Kontakter.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på [dit navn] øverst i indholdsoversigten.
Klik på Log ind med dit Apple-id for at indtaste dit Apple-id eller oprette et, hvis du ikke kan se dit navn.
Klik på billedet over dit navn til højre.
Dialogen med billedet til Apple-id vises.
Gør et af følgende:
Vælg en Memoji: Klik på Memoji, og klik derefter på en af de viste Memoji eller Animoji, eller klik på knappen Tilføj , vælg og tilpas ansigtstræk og andre elementer såsom tøj, og klik derefter på OK. Klik på Udtryk for at vælge, hvordan din Memoji eller Animoji skal posere. Klik på Stil for at indstille en baggrundsfarve.
Tip: Animer dit brugerbillede til login. Indstil en Memoji eller Animoji som billede for dit Apple-id og se det blive vækket til live, hver gang du logger ind på din brugerkonto.
Vælg en emoji: Klik på Emoji, og klik derefter på en af de viste emoji, eller klik på knappen Tilføj , og vælg derefter en emoji. Klik på Stil, og vælg derefter en baggrundsfarve.
Vælg et monogram: Klik på Monogram, vælg en baggrundsfarve, og skriv op til to initialer.
Tag et billede vha. kameraet på din Mac: Klik på Kamera. Komponer billedet, og klik derefter på knappen Kamera. Du kan tage fotoet om, så mange gange du vil.
Vælg et foto fra dit fotobibliotek: Klik på Fotos. Du kan se fotos fra et bestemt album ved at klikke på det ønskede album og derefter vælge et foto.
Tip: Du kan hurtigt udskifte det aktuelle billede til Apple-id med et billede på skrivebordet ved at trække billedet fra Finder eller skrivebordet til det aktuelle billede i dialogen med billedet til Apple-id.
Vælg et foreslået billede: Klik på Forslag, og vælg et billede.
Efter du har valgt et billede, kan du justere, hvordan det skal se ud. Gør et af følgende:
Juster billedets placering: Træk billedet rundt i cirklen.
Zoom ind eller ud: Træk mærket til venstre eller højre.
Klik på Gem, når du er færdig.
Tip: Du kan dele dit billede til Apple-id eller et andet billede i de beskeder, du sender. Se Del dit navn og foto i Beskeder.
Du kan finde oplysninger om, hvordan du ændrer dine kontooplysninger til Apple-id på webstedet til Apple-id, på din kontoside til Apple-id.
Du kan se flere oplysninger om, hvordan du ændrer indstillinger til din Apple-id-konto ved hjælp af en iOS- eller iPadOS-enhed, i “Administrer indstillinger til Apple-id ” i brugerhåndbogen til iPhone, iPad eller iPod touch.