
Administrer iCloud-lagringsplads på Mac
Når du logger ind med dit Apple-id og slår iCloud til, får du automatisk 5 GB gratis lagringsplads. Du kan bruge din iCloud-lagringsplads til fotos, arkiver, sikkerhedskopier og andet. Du kan få mere lagringsplads ved at opgradere til iCloud+. Se Hvad er iCloud+?
Du kan også fjerne opbevarede emner i iCloud for at få mere ledig plads. Se Apple-supportartiklen Frigør lagringsplads på din Mac.
Se og administrer iCloud-lagringsplads
Vælg Apple
> Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på [dit navn] øverst i indholdsoversigten. Klik på Log ind med dit Apple-id for at indtaste dit Apple-id eller oprette et, hvis du ikke kan se dit navn.Klik på iCloud til højre, klik på Administrer, og gør derefter et af følgende:
Opgrader lagringspladsen: Klik på Skift aftale om lagringsplads eller Tilføj lager, og følg instruktionerne på skærmen.
Del iCloud+ med familien: Klik på Del med familie, hvis du abonnerer på iCloud+, og følg instruktionerne på skærmen.
Hvis Del med familie ikke vises, kan du dele iCloud+ med din familie i indstillingerne til Familiedeling.
Bemærk: Hvis du er medlem af en familiedelingsgruppe, og du bruger det samme Apple-id til deling af familiekøb, debiteres opgraderingen af lagringsplads til den konto, der tilhører familiearrangøren. Du kan få flere oplysninger om, hvordan du deler iCloud-lagringsplads med familiemedlemmer, i Apple-supportartiklen Del iCloud+ med din familie.
Se, hvordan en app eller en funktion bruger lagringsplads: Klik på en app eller funktion på listen.
Du kan fjerne alle dokumenter og data til en app permanent. Du kan gemme kopier af dokumenter, før du fjerner dem fra iCloud.
Fjern en sikkerhedskopi af en iOS- eller iPadOS-enhed: Klik på Sikkerhedskopier på listen, vælg en unødvendig sikkerhedskopi af en enhed, og klik derefter på Fjern
(under listen med sikkerhedskopier).
ADVARSEL: Hvis du sletter iCloud-sikkerhedskopien af den aktuelle iOS- eller iPadOS-enhed, holder iCloud automatisk op med at sikkerhedskopiere enheden.
Slå Siri fra, og fjern data, der er relateret til Siri: Klik på Siri på listen, og klik på Slå fra og Slet.
Klik på OK.
iCloud+ er muligvis ikke tilgængelig i alle lande og områder, og funktionerne i iCloud+ kan variere efter område. Se websiden om tilgængelige macOS-funktioner.
Du finder oplysninger om, hvordan du samler dine Apple-abonnementer, i Apple-supportartiklen Saml dine Apple-abonnementer med Apple One.