Tilgængelighedsfunktioner til hørelse i macOS
macOS indeholder tilgængelighedsfunktioner, du kan bruge til at få vist og tilpasse billedtekster på skærmen, foretage og modtage RTT-opkald (Real-Time Text) m.m.
Funktioner til Lyd
Få skærmen til at blinke, når der vises advarsler eller meddelelser, og afspil stereolyd som mono, angiv tilgængelighedsindstillinger til Apple-øretelefoner, der er parret med din Mac, og afspil baggrundslyde. Hvis du har en Mac med Apple Silicon, kan du vælge, om Rumlig lyd skal følge dit hoveds bevægelser, når du lytter til indhold med Rumlig lyd. Se Skift Lydindstillinger til tilgængelighed.
Funktioner til RTT
Hvis din Mac understøtter det, kan du indstille den til at foretage og modtage RTT-opkald. Se Skift RTT-indstillinger til tilgængelighed.
Funktioner til Billedtekster
Kontroller formatet på undertekster og om der skal vises closed captions og TH i stedet, når de er tilgængeligt. Se Skift indstillinger til Billedtekster til tilgængelighed.
Funktioner til Liveundertekster
Din Mac kan levere undertekster af lyd i realtid ved hjælp af intelligens på enheden, så du lettere kan følge med i samtaler, lyd og video. Se Brug Liveundertekster.
Bemærk: Liveundertekster (beta) fås kun på Mac-computere med Apple Silicon, og findes ikke på alle sprog, eller i alle lande eller regioner. Nøjagtigheden af liveundertekster kan variere, og du bør ikke stole på dem i risikobetonede eller nødsituationer.