Tilføj en bruger eller gruppe på Mac
Hvis din Mac har flere brugere, skal du indstille en konto til hver person, så de hver især kan tilpasse indstillinger og muligheder, uden at det påvirker de andre brugere. Du kan lade brugere, der bruger computeren midlertidigt, logge ind som gæster, uden at give dem adgang til andre brugeres arkiver og indstillinger. Du kan også oprette grupper med brugerkonti på din Mac. Du skal være administrator af din Mac for at kunne udføre disse opgaver.
Tilføj en bruger
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Brugere & Grupper i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på knappen Tilføj konto under listen over brugere til højre (du vil muligvis blive bedt om at indtaste din adgangskode.)
Klik på lokalmenuen Ny konto, og vælg derefter en type bruger.
Administrator: En administrator kan tilføje og administrere andre brugere, installere apps og ændre indstillinger. Den nye bruger, der blev oprettet, da du indstillede Mac første gang, er en administrator. Der kan være flere administratorer på din Mac. Du kan oprette nye og konvertere almindelige brugere til administratorer. Indstil ikke automatisk login til en administrator. Hvis du gør det, kan andre blot genstarte Mac for at få adgang som administrator. Du beskytter Mac bedst, hvis du ikke deler administratorers navne og adgangskoder med andre.
Standard: Standardbrugere indstilles af en administrator. Standardbrugere kan installere apps og ændre deres egne indstillinger, men de kan ikke tilføje brugere eller ændre andre brugeres indstillinger.
Kun deling: Brugere kun til deling kan få ekstern adgang til delte arkiver, men kan ikke logge ind på computeren eller ændre indstillinger. Før du kan give brugeren adgang til dine delte arkiver eller din skærm, skal du måske ændre muligheder i vinduet Arkivdeling, Skærmdeling eller Ekstern administration. Se Indstil arkivdeling og Del skærmen på en anden Mac.
Du kan få flere oplysninger om indstillingerne til hver type bruger, hvis du klikker på knappen Hjælp i den nederste venstre hjørne af dialogen.
Skriv et fuldt navn til den nye bruger. Der oprettes automatisk et kontonavn. Hvis du vil bruge et andet kontonavn, skal du skrive det nu – du kan ikke ændre det senere.
Indtast en adgangskode til brugeren, og skriv den igen for at bekræfte den. Skriv et stikord, der kan hjælpe brugeren med at huske adgangskoden.
Klik på Opret bruger.
Afhængigt af den type bruger, du opretter, kan du også gøre et af følgende:
Til en administrator skal du vælge “Giv bruger lov til at administrere computeren”.
Vælg “Tillad bruger at nulstille adgangskode vha. Apple-id.” For at kunne bruge denne mulighed skal brugeren have indstillet iCloud på denne Mac. Denne mulighed er dog ikke tilgængelig, hvis FileVault er slået til og indstillet til at tillade, at brugeren nulstiller sin adgangskode ved start vha. sit Apple-id.
Brug indstillinger til Deling til at angive, om brugeren må dele dine arkiver og dele din skærm.
Du kan få flere oplysninger om Apples anonymitetspolitk på webstedet om Apples anonymitetspolitik.
Hvis din Mac eller dit Magic Keyboard har Touch ID, kan en ny bruger tilføje et fingeraftryk, når vedkommende er logget ind på Mac.
Opret en gruppe
En gruppe betyder, at flere brugere kan få de samme adgangstilladelser. Du kan f.eks. give en gruppe specielle adgangstilladelser til en mappe eller et arkiv, og alle medlemmerne af gruppen har adgang. Du kan også tildele en gruppe specielle adgangstilladelser til hver af dine delte mapper.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Brugere & Grupper i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på knappen Tilføj konto under listen over brugere til højre.
Klik på lokalmenuen Ny konto, og vælg derefter Gruppe.
Giv gruppen et navn, og klik derefter på Opret gruppe.
Klik på knappen Info ud for en gruppe, og aktiver derefter brugere på den viste liste.
Før du kan give nye brugere tilladelse til at dele dine arkiver og dele din skærm, kan det være nødvendigt at ændre indstillinger i indstillingerne til Arkivdeling, Skærmdeling eller Ekstern administration.