
Åbn en Mac-brugers offentlige mappe og dueslag
En anden Mac-bruger på det lokale netværk kan dele arkiver med dig ved at anbringe dem i sin offentlige mappe. Du kan også dele dine arkiver med en anden lokal Mac-bruger ved at anbringe dem i den pågældende persons dueslag (en mappe i mappen Offentlig).
Klik på
i Dock på din Mac for at åbne et Findervindue, og vælg derefter Netværk under Placeringer i indholdsoversigten.
Hvis der ikke vises nogen emner under Placeringer i indholdsoversigten, skal du holde markøren over ordet Placeringer, og derefter klikke på
.
Dobbeltklik på den computer, du vil dele arkiver med, klik på Opret forbindelse som, og klik derefter på Tilslut.
Vælg, hvordan du vil oprette forbindelse til Mac:
Gæst: Du kan oprette forbindelse som gæstebruger, hvis den delte computer tillader gæster.
Registreret bruger: Opret forbindelse til den anden Mac med et gyldigt loginnavn og en adgangskode. Hvis “Kun disse brugere” er valgt på den anden Mac, skal du sikre dig, at det loginnavn, du bruger, findes på listen over tilladte brugere.
Vha. en Apple-konto: Opret forbindelse til den anden Mac vha. en Apple-konto. Du skal være indstillet i Brugere & grupper med denne Apple-konto på både denne Mac og den anden Mac.
Hvis det er nødvendigt, skal du skrive dit brugernavn og din adgangskode og derefter klikke på Tilslut.
Dobbeltklik på brugerens offentlige mappe.
Hvis du ikke kan se mappen Offentlig på den anden Mac, skal du kontrollere, om Arkivdeling er slået til. Se Indstil arkivdeling.
Gør et af følgende:
Træk arkiver fra brugerens offentlige mappe til din computer.
Træk arkiver fra din computer til mappen Dueslag i brugerens offentlige mappe.
Klik bagefter på
ved siden af computeren under Placeringer i indholdsoversigten for at afbryde forbindelsen til den.
Hvis du kender computerens navn, som det er anført i indstillingerne til Deling i brugerens konto, kan du oprette forbindelse til den anden Mac ved at vælge Gå > Opret forbindelse til server og indtaste navnet.