![](https://help.apple.com/assets/5AA195BD094622847B7F3DA3/5AA195BE094622847B7F3DAA/da_DK/a10a37206f176d7641870572848fbbdc.png)
Åbn en Mac-brugers offentlige mappe og dueslag
En anden Mac-bruger på det lokale netværk kan dele arkiver med dig ved at anbringe dem i sin offentlige mappe. Du kan også dele dine arkiver med en anden lokal Mac-bruger ved at anbringe dem i den pågældende persons dueslag (en mappe i mappen Offentlig).
Klik på skrivebordet for at sikre dig, at du er i Finder.
I en indholdsoversigt i Finder under Fælles skal du klikke på den computer, du vil dele arkiver med.
Hvis du ikke kan se computeren under Fælles, skal du se Opret forbindelse til fælles computere og arkivservere på et netværk.
Klik på brugerens offentlige mappe.
Hvis du ikke kan se mappen Offentlig på den anden Mac, skal du kontrollere, om Arkivdeling er slået til. Se Brug arkivdeling.
Gør et af følgende:
Træk arkiver fra brugerens offentlige mappe til din computer.
Træk arkiver fra din computer til mappen Dueslag i brugerens offentlige mappe.
Hvis du kender computerens navn, som det er anført i vinduet Deling i brugerens konto, kan du oprette forbindelse til den anden Mac ved at vælge Gå > Opret forbindelse til server og indtaste navnet.