Installer, opdater og fjern programmer
Du kan vælge mellem tusindvis af programmer, som du kan hente og installere på din Mac, og det er nemt at holde dem ajour. Hvis du ikke længere vil have et program, kan du fjerne det.
Installer programmer
Køb og hent programmer fra App Store.
Du kan bruge Launchpad til at se og åbne programmer, du henter.
Du installerer programmer fra en disk ved at sætte disken i computerens optiske drev (eller i et optisk drev, som er tilsluttet computeren).
Du installerer programmer hentet fra internettet ved at dobbeltklikke på diskbilledet eller pakkearkivet (ligner en åben kasse). Hvis det medfølgende installeringsprogram ikke åbnes automatisk, skal du åbne det og følge instruktionerne på skærmen.
Bemærk: Hvis der vises en advarsel om installering af et program fra en ukendt udvikler, skal du se Åbn et program fra en ukendt udvikler.
Opdater programmer
App Store giver dig besked, når der er opdateringer til de programmer, du har hentet, eller til de programmer, der fulgte med Mac.
Du kan selv søge efter programopdateringer ved at vælge Apple > App Store og derefter klikke på Opdateringer.
Fjern programmer
Du kan fjerne programmer, som du har hentet fra App Store, websteder eller diske. Du kan ikke fjerne programmer, som er en del af macOS, f.eks. Safari og Mail.
Programmer hentet fra App Store: Klik på symbolet for Launchpad i Dock, anbring markøren over symbolet for et program, tryk på og hold programsymbolet nede, indtil alle symbolerne begynder at vrikke, og klik derefter på programmets sletteknap . Hvis du senere vil have programmet, kan du installere det igen fra App Store.
Hvis der ikke er en sletteknap på symbolet, kan programmet ikke fjernes i Launchpad. Der er flere oplysninger om Launchpad i Brug Launchpad til at se og åbne programmer.
Andre programmer: Klik på Programmer i indholdsoversigten i Finder, og gør derefter et af følgende:
Hvis et program ligger i en mappe, skal du åbne programmets mappe og se, om den indeholder en funktion til fjernelse. Hvis du kan se Fjern program eller Funktion til fjernelse af program, skal du dobbeltklikke på emnet og følge instruktionerne på skærmen.
Hvis et program ikke ligger i en mappe eller ikke har en funktion til fjernelse, skal du trække programmet fra mappen Programmer til papirkurven (findes for enden af Dock) og derefter vælge Finder > Tøm papirkurv.
Hvis du skifter mening før du tømmer papirkurven, skal du vælge programmet i papirkurven og derefter vælge Arkiv > Læg tilbage.
ADVARSEL: Når du tømmer papirkurven, fjernes programmet permanent fra din Mac. Hvis du har arkiver, som er oprettet med programmet, kan du måske ikke åbne dem.