Finder-indholdsoversigt

Findervinduer indeholder en indholdsoversigt med emner, du bruger ofte, inklusive mapper, diske og mærker.

Indholdsoversigten er som standard inddelt i fem dele.

Favoritter

Indeholder de emner, du oftest bruger, f.eks. AirDrop, mappen Programmer, mappen Dokumenter og iCloud Drive. Du kan tilføje andre mapper ved at trække dem til Favoritter.

iCloud

Indeholder emner, der automatisk arkiveres i iCloud Drive, og, når du slår Skrivebord og Dokumenter på iCloud til, mapperne Skrivebord og Dokumenter på iCloud.

Bemærk: Hvis du ikke slår Skrivebord og Dokumenter på iCloud til, vises området iCloud ikke.

Enheder

Viser symboler, der repræsenterer computerens diske, alle diske, der er tilsluttet din Mac og alle tilgængelige optiske drev.

Fælles

Fælles computere og servere på lokalnetværket vises her, inklusive AirPort- og Time Capsule-enheder. Hvis der er flere fælles computere og servere, end der er plads til i indholdsoversigten, skal du klikke på Alle for at få vist hele listen.

Hvis du ikke kan se overskriften Fælles, er der ikke registreret nogen servere på lokalnetværket.

Mærker

Giver hurtig adgang til alle emner, der bruger et bestemt mærke. Klik på et mærke for at se arkiver, der bruger det pågældende mærke.

Du kan altid tilpasse indholdsoversigten i Finder. I Finder skal du vælge Finder > Indstillinger og derefter klikke på Indholdsoversigt eller Mærker.