macOS High Sierra

Foretag og modtag telefonopkald på din Mac

Når du vil foretage eller modtage et telefonopkald, behøver du ikke at bruge din iPhone – du kan bruge din Mac. Når du bliver ringet op, vises en meddelelse på din Mac, og du kan besvare opkaldet.

Du kan starte et telefonopkald på din Mac fra FaceTime, Kontakter, Safari, Mail, Kort, Spotlight og mange andre programmer.

Bemærk: Telefonopkald, som du foretager eller modtager på din Mac, bruger mobilminutter. Mobiltakster kan være gældende.

Krav

Hvis du vil foretage og modtage telefonopkald på din Mac, skal du sørge for følgende:

Indstil din iPhone

  • iOS 9 og nyere versioner: Gå til Indstillinger > Telefon. Der vises forskellige muligheder afhængigt af din operatør.

    • Hvis Wi-Fi-opkald vises, skal du trykke på det og derefter slå Wi-Fi-opkald på denne iPhone til.

      Når du har slået Wi-Fi-opkald til, vises knappen Tilføj Wi-Fi-opkald til andre enheder muligvis. Tryk på den, hvis du vil tillade opkald via dine andre enheder, der ikke er sluttet til det samme Wi-Fi-netværk som din iPhone eller tillade opkald via dine andre enheder, hvis din telefon er slukket. Ellers kan du stadig foretage telefonopkald fra din Mac, men din iPhone skal være tændt og sluttet til det samme Wi-Fi-netværk som din Mac.

      Bemærk: Ikke alle operatører understøtter Wi-Fi-opkald via enheder, der ikke er sluttet til det samme Wi-Fi-netværk som din iPhone. Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Sådan foretager du et opkald via Wi-Fi. Det er også en forudsætning, at du bruger iPhone 5s, iPhone 5c eller en nyere model.

    • Hvis Opkald på andre enheder vises, skal du trykke på det og derefter slå det til.

      Denne indstilling giver mulighed for opkald via dine andre enheder, der er sluttet til det samme Wi-Fi-netværk som din iPhone.

  • iOS 8: Gå til Indstillinger > FaceTime, og slå iPhone-mobilopkald til.

Slå Wi-Fi-opkald til eller fra på din Mac

Hvis du slår Wi-Fi-opkald på din iPhone til, når du åbner FaceTime på din Mac, bliver du muligvis bedt om at slå Wi-Fi-opkald til på din Mac. Hvis du ikke bliver spurgt, skal du gøre følgende:

  1. Åbn FaceTime, og vælg derefter FaceTime > Indstillinger.

  2. Vælg “Opkald fra iPhone”.

    Hvis du ikke kan se denne mulighed, skal du sørge for, at din Mac overholder alle kravene ovenfor, og derefter åbne indstillingerne i FaceTime igen.

  3. Hvis knappen Opgrader til Wi-Fi-opkald vises, skal du klikke på den og derefter følge instruktionerne på skærmen.

    Denne knap vises, hvis din operatør understøtter Wi-Fi-opkald, når din iPhone er slukket eller sluttet til et andet Wi-Fi-netværk.

Du slår telefonopkald fra ved at fravælge “Opkald fra iPhone”.

Klik på Opdater adresse til nødsituationer for at skrive eller bekræfte din adresse til alarmcentralen. Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Sådan foretager du et opkald via Wi-Fi.

Foretag opkald

Før du kan foretage et opkald fra din Mac, skal du være logget ind på FaceTime og have slået funktionen til.

  • Fra FaceTime: Indtast et telefonnummer i søgefeltet, og klik derefter på knappen Lyd (eller brug Touch Bar). Du kan også klikke på Lyd for at se dine tidligere telefonopkald.

  • Fra Kontakter: Vælg en kontakt, flyt markøren hen over et telefonnummer og klik på knappen Telefon .

  • Fra Safari: Klik på et telefonnummer på en webside, og klik derefter på Ring.

  • Fra Mail: Anbring markøren over et telefonnummer i en e-mail, klik på lokalmenuen , og vælg, hvordan du vil foretage opkaldet.

  • Fra Kort: Klik på et sted, du er interesseret i, klik på knappen Info , og klik derefter på Ring.

  • Fra Spotlight: Skriv navnet på en person eller et sted i søgefeltet i Spotlight, og vælg derefter det tilsvarende søgeresultat. Flyt markøren hen over et telefonnummer, og klik på knappen Telefon .

  • Fra Kalender: Åbn en begivenhed, søg efter et understreget blåt telefonnummer i oplysningerne om begivenheden, og klik derefter på nummeret.

  • Fra Påmindelser: Åbn listen med påmindelser, og klik derefter på et understreget blåt telefonnummer. Eller flyt markøren over en påmindelse, klik på infoknappen , søg efter et telefonnummer i noterne, og klik derefter på nummeret.

Besvar opkald

  • Accepter et indgående opkald: Klik på Svar.

  • Send en tekstbesked vha. iMessage: Klik på pil ned ud for Afvis, og vælg derefter Svar med besked.

    Bemærk: Denne mulighed vises kun, når både du og den person, der ringer op, er logget ind på iMessage.

  • Opret en påmindelse om, at der skal ringes tilbage til personen: Klik på pil ned ved siden af Afvis, og vælg derefter Påmind mig.

Hvis din Mac har en Touch Bar, kan du bruge den til at modtage et opkald, afvise et opkald, afvise og sende en besked eller afvise og indstille en påmindelse.

Administrer opkald

Mens du taler i telefon på din Mac, kan du administrere opkaldet på et par ekstra måder:

  • Skift til et FaceTime-videoopkald: Klik på Video (eller brug Touch Bar).

  • Brug banke på: Hvis du er i gang med et opkald, og der vises en meddelelse om et nyt telefonopkald, skal du klikke på Udsæt og svar. Klik på knappen til skift mellem opkald for at skifte mellem opkald.

  • Start et telefonmøde, mens et andet opkald er udsat: Mens du er i gang med et telefonopkald og har udsat et andet telefonopkald, skal du klikke på Flet.

  • Overfør opkaldet til din iPhone: Når din Mac er i nærheden af din iPhone, skal du trykke på symbolet for Handoff, der vises i det nederste venstre hjørne på den låste skærm på iPhone.

    Afhængigt af, hvordan du har indstillet Wi-Fi-opkald, vises banneret “Tryk for at vende tilbage til opkald” muligvis øverst på skærmen på din iPhone, når den er låst op. Der er flere oplysninger i Apple-supportartiklen Systemkrav til Kontinuitet på iPhone, iPad, iPod touch og Mac-computer.

Tip: Hvis du er i gang med et opkald og skal reagere på instruktioner i et automatisk telefonsystem, skal du klikke på meddelelsen om telefonopkald øverst til højre på skrivebordet og bruge tallene på tastaturet til at svare.