Skift lydindstillinger til FaceTime-opkald på Mac
På en Mac med Apple Silicon får Rumlig lyd det til at lyde som om, dine venner er til stede sammen med dig.
Med lydindstillinger kan du gøre opkaldet lydløst, justere lydstyrken eller justere indstillingerne til mikrofonen, hvis du vil filtrere baggrundslyde væk eller have lydene omkring dig med.
Slå lyd fra eller skift lydstyrken til FaceTime-opkald på Mac
Du kan gøre følgende under et opkald på din Mac:
Slå din egen lyd fra under et video- eller samtaleopkald: Flyt markøren hen over opkaldsvinduet i appen FaceTime , og klik derefter på . Du kan stadig høre den anden person i opkaldet, men vedkommende kan ikke høre dig.
Slå din lyd til igen ved at klikke på igen.
Rediger lydstyrken på din mikrofon: Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Lyd i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad). Gå til Lyd ud og lyd ind til højre, klik på Lyd ind, og træk derefter mærket “Styrke på lyd ind”.
Skift lydstyrke på det, du hører: Klik på på menulinjen eller i Kontrolcenter, og træk mærket for at justere lydstyrken. Se Skru op eller ned for lydstyrken på din Mac.
Filtrer baggrundslyde væk
Når du gerne vil have, at din stemme skal kunne høres tydeligt i et FaceTime-opkald, kan du slå funktionen Stemmeisolering til (tilgængelig på Mac-modeller fra 2018 og nyere modeller). Stemmeisolering prioriterer din stemme i et FaceTime-opkald og blokerer for støj fra omgivelserne. Gør et af følgende:
Brug Stemmeisolering under et videoopkald: Klik på på menulinjen, klik på ud for Mikrofontilstand, og vælg derefter Stemmeisolering.
Brug Stemmeisolering under et samtaleopkald: Klik på på menulinjen, og vælg derefter Stemmeisolering.
Medtag lydene omkring dig
Når du gerne vil have, at din stemme og alle lydene omkring dig skal kunne høres i et FaceTime-opkald, kan du slå Bredt spektrum til (tilgængelig på Mac-modeller fra 2018 og nyere modeller). Gør et af følgende:
Brug Bredt spektrum under et videoopkald: Klik på på menulinjen, klik på ud for Mikrofontilstand, og vælg derefter Bredt spektrum.
Brug Bredt spektrum under et samtaleopkald: Klik på på menulinjen, og vælg derefter Bredt spektrum.