Brug Find min Mac
Hvis din Mac bliver væk, kan Find min Mac hjælpe dig med at finde og beskytte den. Før din Mac bliver væk, skal du sørge for at indstille Find min Mac og vide, hvordan du finder og beskytter din Mac vha. Find min iPhone på iCloud.com eller en iOS-enhed.
Så længe den forlagte Mac ikke er på vågeblus, kan du finde den på et kort, hvis den er forbundet til internettet via et Wi-Fi-netværk eller internetdeling. Hvis den er forbundet til internettet via Ethernet, Wi-Fi eller internetdeling, kan du afspille en lyd på den, låse den eller slette den helt.
Indstil Find min Mac
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på iCloud.
Hvis du bliver bedt om at logge ind, skal du indtaste dit Apple-id. Hvis du ikke har et Apple-id, skal du klikke på Opret nyt Apple-id og følge instruktionerne.
Vælg Find min Mac Hvis du bliver spurgt, om du vil tillade, at Find min Mac bruger din Mac-computers lokalitet, skal du klikke på Tillad.
Hvis knappen Oplysninger vises ud for Find min Mac, skal du klikke på knappen, klikke på Åbn Sikkerhed & anonymitet og derefter klikke på Slå Lokalitetstjenester til.
Knappen Oplysninger vises, hvis Lokalitetstjenester er slået fra i Sikkerhed & anonymitet.
Hvis Slå Lokalitetstjenester til er utydeligt i Sikkerhed & anonymitet, skal du klikke på låsen og skrive navnet og adgangskoden på en administrator af computeren.
Sikkerheden bliver endnu bedre, hvis du sørger for, at alle brugerkonti har sikre adgangskoder, og at automatisk log ind er slået fra i vinduet Brugere & grupper. Der er instruktioner i Rediger log ind-adgangskoden og Hvis du ikke ser et log ind-vindue, når du starter Mac. Du åbner vinduet Brugere & grupper ved at vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Brugere & grupper.
Find og beskyt en Mac, der er blevet væk
Gør et af følgende, hvis du har brug for at finde og beskytte en mistet Mac:
Med en anden computer: Gå til icloud.com/find for at bruge appen Find min iPhone på iCloud.com. Brug en webbrowser, som overholder iCloud-systemkravene, på en Mac eller Windows-computer.
Du kan få flere oplysninger i Oversigt over Find min iPhone i Hjælp til iCloud.
Med en iOS-enhed: Brug appen Find min iPhone.
Du kan få flere oplysninger ved at trykke på Hjælp i appen Find min iPhone.
Du kan gøre følgende med appen Find min iPhone på iCloud.com eller en iOS-enhed:
Find din Mac på et kort: Du kan se din Macs omtrentlige lokalitet, når Mac har forbindelse til et Wi-Fi-netværk.
Afspil en lyd på Mac: Hvis du tror, at din mistede Mac er i nærheden, kan du afspille en lyd som hjælp til at finde den.
Lås din Mac: Hvis du ikke kan finde din Mac, kan du låse den med en kode, så andre ikke kan bruge den.
Slet din Mac: Slet hele din Macs indhold eksternt, og lås den med en kode, så andre ikke kan bruge den.
Inden du sletter Mac, kan du prøve at finde den på et kort og afspille en lyd på den. Du kan ikke bruge Find min iPhone til at gøre nogen af tingene, efter du har slettet den. Du kan dog stadig se den lokalitet, hvor den sidst oprettede forbindelse til et Wi-Fi-netværk.
Hvis din Mac er slukket eller offline, når du prøver at gøre noget af ovenstående, gøres det, næste gang din Mac er online.
Bemærk: Kredit- eller debitkort, der er indstillet til Apple Pay på din Mac suspenderes for Mac, hvis du låser den, eller fjernes fra Mac, hvis du sletter den, også selvom Mac er offline. I begge tilfælde slås Apple Pay også fra for din Mac. Du kan genoptage brugen af suspenderede kort på din Mac, efter du har låst den op og logget ind på iCloud igen.