Fjern loginemner for at løse problemer med at starte din Mac
Loginemner er apps, som åbnes automatisk, når du starter Mac eller logger ind på den. Af og til kan et loginemne være årsag til, at der vises en tom, blå skærm ved start eller andre problemer. Du kan teste dine loginemner for at se, om de skaber problemer med at starte din Mac.
Bemærk: For at udskrive disse instruktioner skal du trykke på Kommando-P.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Generelt i indholdsoversigten, og klik derefter på Loginemner til højre. (Du skal måske rulle nedad).
Skriv en liste over loginemnerne på listen Åbn ved log ind – du skal kunne huske dem senere.
Vælg alle loginemnerne, og klik derefter på knappen Fjern .
Vælg Apple > Start igen.
Hvis det løser problemet, skal du åbne vinduet Loginemner igen og tilføje loginemnerne et ad gangen og genstarte Mac, hver gang du har tilføjet et emne.
Når problemet opstår igen, skal du følge ovenstående trin for kun at fjerne det sidste loginemne, du tilføjede.