Hvis der vises en blå skærm på Mac, eller du har andre problemer ved start
Log ind-emner er programmer, som åbnes automatisk, når du starter Mac eller logger ind på den. Af og til kan et log ind-emne være årsag til, at der vises en tom, blå skærm ved start eller andre problemer.
Bemærk: For at udskrive disse instruktioner skal du trykke på Kommando-P.
Test dine log ind-emner
Vælg Apple > Systemindstillinger på Mac, og klik derefter på Brugere & grupper.
Klik på dit kontonavn under Aktuel bruger, og klik derefter på Log ind-emner øverst i vinduet.
Skriv en liste over log ind-emnerne - du skal kunne huske dem senere.
Vælg alle log ind-emnerne, og klik derefter på knappen Fjern .
Vælg Apple > Start igen.
Hvis det løser problemet, skal du åbne vinduet Brugere & grupper igen og tilføje log ind-emnerne et ad gangen og genstarte Mac, hver gang du har tilføjet et emne.
Når problemet opstår igen, skal du følge ovenstående trin for kun at fjerne det sidste log ind-emne, du tilføjede.