Skift indstillinger til Skærmtid på Mac
Brug indstillingerne for Skærmtid til at få vist og administrere hvert familiemedlems indstillinger til Skærmtid, slå Skærmtid til eller fra, indstille en kode til skærmtid med mere.
Du kan få adgang til indstillingerne på din Mac ved at vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Skærmtid i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Der er forskellige indstillinger til rådighed, afhængigt af om du er logget ind på din Apple-konto, om du har slået App- og webstedsaktivitet til, og om du er forælder til eller værge for et barn i en familiedelingsgruppe.
Åbn indstillingerne til Skærmtid for mig
Indstilling | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Familiemedlem | Det familiemedlem, hvis indstillinger til Skærmtid du vil vise og administrere. Denne valgmulighed er kun til rådighed, hvis du er forælder til eller værge for et barn, der er en del af en familiedelingsgruppe. | ||||||||||
App- og webstedsaktivitet | Se diagrammer, der viser brug af apps. Du kan tilpasse diagrammet, så det viser statistik over forbruget i en specifik periode, en app, appkategori, et websted eller en enhed. Se Se indstillinger til App- og webstedsaktivitet i Skærmtid. | ||||||||||
Notifikationer | Se diagrammer, der viser, hvor mange gange du modtager notifikationer. Du kan tilpasse diagrammet, så det viser antallet af notifikationer, der modtages i en specifik periode, i en app, på et websted eller en enhed. Se Se indstillinger til Notifikationer i Skærmtid. | ||||||||||
Vækninger | Se diagrammer, der viser, hvor mange gange du vækker din enhed for at bruge den og den første app, du bruger efterfølgende. Du kan tilpasse diagrammet, så det viser antallet af vækninger i en specifik periode, i en app, på et websted eller en enhed. Se Se indstillinger til Vækninger i Skærmtid. | ||||||||||
Skærmfri tid | Planlæg tid væk fra skærmen. Du kan indstille den samme tidsplan for skærmfri tid hver dag eller forskellige tidsplaner for hver dag i ugen. Du kan også slå skærmfri tid til med det samme. Se Skift indstillinger til Skærmfri tid i Skærmtid. | ||||||||||
Apptidsgrænser | Indstil begrænsninger for tid, der bruges på apps og websteder. Indstil begrænsninger for bestemte apps, appkategorier og websteder. Se Skift indstillinger til Apptidsgrænser i Skærmtid. | ||||||||||
Altid tilladt | Bestemt app, der altid kan bruges, selv ved Skærmfri tid (f.eks. i forbindelse med en nødsituation). Se Skift indstillinger til Tillad altid i Skærmtid. | ||||||||||
Skærmafstand | Modtag en advarsel, når du holder en iPhone eller iPad med Face ID for tæt på i længere tid. Se Slå Skærmafstand til i Skærmtid. | ||||||||||
Kommunikationsgrænser | Administrer kontakter, og indstil begrænsninger for, hvem der må kommunikeres med under skærmtid og skærmfri tid. Se Skift indstillinger til Kommunikationsgrænser i Skærmtid. | ||||||||||
Sikker kommunikation | Kontroller, om der sendes eller modtages nøgenfotos på dit barns enhed i appen Beskeder (macOS 12.1 eller en nyere version, iOS 15.2 eller en nyere version eller iPadOS 15.2 eller en nyere version; ikke tilgængelig i alle lande og områder). Se Skift indstillinger til Sikker kommunikation i Skærmtid. | ||||||||||
Indhold og anonymitet | Begræns indhold, køb, overførsler og anonymitetsindstillinger. Se Skift indstillinger til Indhold og anonymitet i Skærmtid. | ||||||||||
Anmodninger | Svar på anmodninger om mere skærmtid fra familiemedlemmer. Se Skift indstillinger til anmodninger i Skærmtid. | ||||||||||
Del på tværs af enheder | Inkluder tid, der er brugt på andre enheder, hvor du er logget ind på den samme Apple-konto, i rapporter over skærmtid. Du skal slå denne indstilling til på hver enhed, du vil inkludere i rapporter over Skærmtid. Denne mulighed er tilgængelig, når du er logget ind på din Apple-konto. | ||||||||||
Inkluder webstedsdata | Vælg denne mulighed for at inkludere webstedsdata i rapporter over skærmtid. Denne indstilling er tilgængelig, når et barn i en familiedelingsgruppe vælges i lokalmenuen Familiemedlem i toppen. | ||||||||||
Lås indstillinger til Skærmtid | Bed om en kode for at forhindre ændring af indstillingerne til Skærmtid uden tilladelse og give mere tid, når tidsgrænsen er nået. Hvis familiemedlemmet har en administratorkonto, bliver du bedt om at ændre den til en standardkonto. Se Tilføj en bruger eller gruppe. | ||||||||||
App- og webstedsaktivitet | Slå rapportering i realtid, Skærmfri tid, Apptidsgrænser og Tillad altid til eller fra. Se Indstil skærmtid til dig selv eller Indstil skærmtid for et barn. | ||||||||||
Familiedeling i Skærmtid | Klik på Indstil for at indstille Familiedeling, eller slå det fra for at stoppe deling af barnets skærmtid. Denne mulighed er tilgængelig, hvis du ikke allerede har indstillet den, eller når et barn i en familiedelingsgruppe vælges på lokalmenuen Familiemedlem foroven. |