macOS High Sierra

Brug iCloud-arkivdeling til at dele dokumenter med andre

Med iCloud-arkivdeling kan du dele alle typer arkiver og dokumenter på iCloud Drive med andre iCloud-brugere. Du og de personer, du inviterer, kan se og arbejde med dine dokumenter. Personerne, som modtager din invitation, kan klikke på et link for at overføre det delte arkiv fra iCloud til deres enheder. Alle ser det samme fælles dokument. Hvis du giver andre mulighed for at redigere, kan de ændre og arkivere dokumentet, og du kan se opdateringerne den næste gang, du åbner dokumentet på din Mac.

Der er oplysningere om iCloud Drive og indstilling af det på din Mac i Hvad er iCloud Drive? og Opbevar dit skrivebord og dine dokumenter i iCloud Drive.

Del dokumenter

  1. Du deler et arkiv ved at gøre et følgende:

    • Vælg iCloud Drive i Finder, vælg et dokument og klik på knappen Del , og vælg derefter Tilføj personer.

      Tip: Hvis emnet er placeret på skrivebordet, skal du ctrl-klikke på det, vælge Del på genvejsmenuen og derefter vælge Tilføj personer.

    • Åbn et dokument i et program, der understøtter iCloud-arkivdeling, klik på knappen Del , og vælg derefter Tilføj personer.

  2. Vælg det program, du vil bruge til at sende invitationen med.

    Vinduet Tilføj personer viser programmer, som du kan bruge til at oprette invitationer med, og indstillinger til deling af dokumenter.

    Du kan sende en invitation fra Mail, Beskeder, Facebook, Twitter og andre programmer.

  3. Klik på infotrekanten ved siden af Delingsindstillinger, klik på lokalmenuen “Hvem har adgang”, og gør et af følgende:

    • Vælg “Kun personer, du inviterer”, hvis du kun vil give personer, du inviterer, adgang til dokumentet.

    • Vælg “Alle med linket” for at give alle personer, som modtager linket, adgang til dokumentet. De personer, du inviterer, kan f.eks. dele linket og give andre personer, som ikke er inkluderet i den oprindelige invitation, adgang.

  4. Klik på lokalmenuen Tilladelse, og gør derefter et af følgende:

    • Vælg “Kan foretage ændringer” for at gøre det muligt for andre at redigere dokumentet.

    • Vælg “Skrivebeskyttet” for kun at give læseadgang.

  5. Klik på Del, og tilføj derefter e-mailadresser på de personer, du vil dele med.

Når de personer, du inviterer, modtager invitationen fra dig, kan de overføre det delte arkiv fra iCloud til deres enheder. Hvis du tillader det, kan de foretage ændringer og arkivere dokumentet. Du kan se opdateringerne, når du åbner arkivet på din Mac næste gang.

Accepter en invitation, og rediger et dokument

Når du henter et dokument, som du er blevet inviteret til at dele, er det delte dokument tilgængeligt i iCloud Drive på din Mac, appen Arkiver (iOS 11 og nyere versioner) eller appen iCloud Drive (iOS 10 og tidligere versioner) på din iOS-enhed, på iCloud.com og på en pc med iCloud til Windows.

Hvis du har tilladelse til at redigere dokumentet, kan du åbne det med alle kompatible programmer og derefter foretage og arkivere ændringer.

  1. Klik på linket til det delte dokument i invitationen.

    Log om nødvendigt ind på iCloud med dit Apple-id og din adgangskode.

  2. Når arkivet åbnes i et program på din Mac, skal du foretage ændringerne og derefter arkivere dokumentet.

    Du kan også åbne arkivet senere med et kompatibelt program og foretage ændringerne der. Alle, der deler dokumentet, ser de seneste ændringer til arkivet, når de åbner dokumentet næste gang.

Rediger indstillingerne til deling af et dokument

De indstillinger, du vælger, når du deler et dokument, kan ændres senere.

  1. Vælg dokumentet i iCloud Drive, eller åbn det i et program, der understøtter iCloud-arkivdeling, klik på knappen Del og vælg derefter Vis personer.

  2. Gør derefter et af følgende:

    • Del et dokument med flere personer: Klik på knappen Tilføj personer, og tilføj en e-mailadresse til hver ny person, du vil invitere.

    • Kopier et link til det delte arkiv, som kan sendes til en anden person: Klik på infotrekanten ved siden af Delingsindstillinger, og klik på Kopier link. Du kan nu indsætte linket i en e-mail eller i et andet program.

    • Rediger, hvem der skal have adgang til at hente arkivet: Klik på infotrekanten ved siden af Delingsindstillinger, og vælg derefter “Kun personer, du inviterer”, hvis du kun vil give personer, du inviterer, adgang til dokumentet, eller vælg “Alle med linket”, hvis alle personer, der modtager linket, skal have adgang til dokumentet.

    • Rediger, om det delte dokument kan ændres, eller om det kun kan ses: Klik på infotrekanten ved siden af Delingsindstillinger, og vælg “Kan foretage ændringer” for at give andre tilladelse til at redigere dokumentet, eller vælg “Skrivebeskyttet” for at give læseadgang.

    • Rediger delingsindstillingerne for en bestemt person: Anbring markøren over en persons navn, klik på , og vælg de ønskede indstillinger.

    • Stop deling af et arkiv med en bestemt person: Anbring markøren over personens navn, klik på , og vælg derefter Fjern adgang.

Stop deling af et dokument

Du kan stoppe deling af arkiver med personer, du inviterer.

Gør derefter et af følgende:

  • Stop deling med alle: Vælg dokumentet i iCloud Drive, eller åbn det i et program, der understøtter iCloud-arkivdeling, klik på knappen Del , og vælg derefter Vis personer. Klik på infotrekanten ved siden af Delingsindstillinger, og klik derefter på Stop deling.

  • Stop deling med en bestemt person: Vælg dokumentet i iCloud Drive, eller åbn det i et program, der understøtter iCloud-arkivdeling, klik på knappen Del , og vælg derefter Vis personer. Hold markøren over personens navn, klik på , og vælg derefter Fjern adgang.

Du kan også flytte dokumentet eller fjerne det fra iCloud Drive for at stoppe andre personers adgang til det.