Skift avancerede Zoom-indstillinger for tilgængelighed på Mac
Brug de avancerede indstillinger under Zoomindstillinger til tilgængelighed på din Mac at indstille udseende, betjening og fokus for det valgte zoomformat (Fuld skærm, Delt skærm eller Billede i billede).
Hvis du vil ændre disse indstillinger, skal du vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Tilgængelighed i indholdsoversigten og derefter klikke på Avanceret. (Du skal måske rulle nedad).
Åbn zoomindstillingerne til tilgængelighed for mig
Indstillinger til Udseende
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Zoomet billede bevæges | Vælg, hvordan det zoomede billede flytter sig med markøren:
|
Gendan zoomfaktor ved start | Anvend den aktuelle zoomfaktor, hver gang du slår zoom til eller starter din Mac. |
Inverter farver på delt skærm og i formatet billede i billede | Inverter farverne på indholdet i vinduet. Hvis skærmen viser sort på hvid, viser zoomvinduet hvid på sort. |
Udglat billeder | Får det zoomede skærmbillede til at se udglattet ud. |
Lad skærmen blinke, når notifikationsbanner vises uden for zoomoversigt | Lad skærmen blinke, når en notifikation ankommer, hvis skærmens øverste højre hjørne ikke vises i zoomområdet. |
Slå Universel betjening fra, når der er zoomet ind | Slå Universel betjening fra midlertidigt, når du zoomer ind på skærmen på din Mac, så det er nemmere at zoome ind langs med kanten af skærmen. Se Brug et tastatur og en mus til at kontrollere Mac og iPad. |
Zoom uafhængigt på hver skærm | Hvis du bruger zoom på fuld skærm med mere end en skærm, kan du zoome på hver enkelt skærm, uden at det påvirker de andre skærme. |
Hold billede i billede-vindue stationært | Hold zoomvinduet på en bestemt placering på skærmen. |
Indstillinger til Betjening
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Brug tastaturgenveje til at justere zoomvindue | Rediger zoomvinduets størrelse og placering, mens du arbejder, ved hjælp af de anførte tastaturgenveje. |
Indstil område til hurtig zoom ind og ud | Indstil det største eller mindste forstørrelsesniveau. |
Indstillinger til Følg fokus
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Følg tastaturfokus | Forstør det område på skærmen, der har tastaturfokus, hele tiden, kun ved skrivning eller aldrig. |
Flyt billedet på skærmen, når fokusemnet er | Flyt billedet på skærmen, når emnet med tastaturfokus er uden for centrum eller på eller tæt på kanten af skærmen. |
Flyt skærmbillede | Når tastaturets fokus skifter til et andet emne, skal billedet på skærmen flyttes, så emnet er centreret, eller billedet på skærmen skal flyttes lige akkurat nok til, at emnet vises. |
Hastighed på bevægelse | Juster, den hastighed som billedet på skærmen flyttes med for at følge tastaturfokus |
Indstillinger til Genveje
Du kan ændre disse tastaturgenveje ved at dobbeltklikke på den viste tastkombination, og skrive de taster, du vil bruge.
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Skift mellem fuld skærm og billede i billede | Tryk på de anførte tastaturgenveje for at skifte mellem zoomformater. |
Flyt markør til næste skærm | Hvis du bruger zoom med mere end en enkelt skærm, kan du trykke på den anførte tastaturgenvej for at flytte markøren til den næste skærm. Markøren flyttes til den seneste placering på den pågældende skærm. |
Brug bevægelse på pegefeltet til at flytte markøren mellem skærme | Hvis du bruger zoom med mere end en enkelt skærm, kan du bruge den valgte bevægelse på pegefeltet til at flytte markøren mellem skærme. Skub i retningen mod den skærm, du vil flytte markøren til. Markøren flyttes til den seneste placering på den pågældende skærm. |
Indstillinger til kombitaster til midlertidige handlinger
Du kan ændre disse kombitaster ved at dobbeltklikke på den viste tastkombination, og skrive de taster, du vil bruge.
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Zoom til/fra | Zoom ind eller ud på skærmen midlertidigt, når du trykker på og holder de viste kombitaster nede. |
Adskil zoomoversigt fra markør | Hvis der er zoomet ind på skærmen, så det er svært at se oplysninger, der vises under markøren, kan du skjule markøren og flytte zoomoversigten uden at ændre markørens placering ved at trykke på og holde de viste kombitaster nede. |
Slå panorering fra | Hvis du bruger zoom på fuld skærm med mere end en enkelt skærm, kan du trykke på og holde de anførte kombitaster nede for at holde zoomvinduet stille, mens du flytter markøren til en anden skærm. |
Gendan genveje og kombitaster | Nulstil alle genveje og kombitaster til midlertidige handlinger til de originale tastkombinationer. |