Skift avancerede Zoom-indstillinger for tilgængelighed på Mac
Brug indstillingerne til Avanceret i vinduet Zoom i Tilgængelighed på din Mac at indstille udseende, betjening og fokus for det valgte zoomformat (Fuld skærm, Delt skærm eller Billede-i-billede).
Du ændrer disse indstillinger ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Tilgængelighed , klikke på Zoom og derefter klikke på Avanceret.
Indstillinger til Udseende
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Med markørens bevægelser | Få skærmbilledet til at flytte sig med markøren. |
Kun, når kanten er nået | Forhindrer, at skærmbilledet flytter sig, før du flytter markøren til kanten af skærmen. |
Så markøren er midt på eller nær midten af det billede, der er zoomet ind på | Hold skærmbilledets midterpunkt i nærheden af markøren. |
Gendan zoomfaktor ved start | Anvend den aktuelle zoomfaktor, hver gang du slår zoom til eller starter din Mac. |
Inverter farver | Inverter farverne på vinduets indhold, mens du bruger zoomformatet Delt skærm eller Billede-i-billede. Hvis skærmen viser sort på hvid, viser zoomvinduet hvid på sort. |
Udglat billeder | Får det zoomede skærmbillede til at se udglattet ud. |
Lad skærmen blinke, når notifikationsbanner vises uden for zoomoversigt | Lad skærmen blinke, når en notifikation ankommer, hvis skærmens øverste højre hjørne ikke vises i zoomområdet. |
Slå Universel betjening fra, når der er zoomet ind | Slå Universel betjening fra midlertidigt, når du zoomer ind på skærmen på din Mac, så det er nemmere at zoome ind langs med kanten af skærmen. Se Brug et tastatur og en mus eller et pegefelt på tværs af enheder vha. Universel betjening. |
Hold zoomvindue stille | Fasthold zoomvinduet et sted på skærmen, mens du bruger zoomformatet Billede-i-billede. |
Juster størrelse og placering | Skift størrelse og placering af zoomområdet eller -vinduet, mens du bruger zoomformatet Delt skærm eller Billede-i-billede.
Hvis du i vinduet Betjening vælger at bruge tastaturgenveje til at justere zoomvinduet, kan du nemt ændre størrelse og placeringen af vinduet, mens du arbejder:
|
Indstillinger til Betjening
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Hold nede for at slå zoom til/fra midlertidigt | Zoom ind eller ud på skærmen midlertidigt, når du trykker på og holder ctrl- og Alternativtasten nede samtidig. |
Hold nede for midlertidigt at adskille zoomoversigt fra markør | Hvis der er zoomet ind på skærmen, så det er svært at se oplysninger, der vises under markøren, kan du skjule markøren og flytte zoomoversigten uden at ændre markørens placering ved at trykke på og holde ctrl- og Alternativtasten nede samtidig. |
Hold F nede for at skifte mellem at zoome på fuld skærm og billede-i-billede | Tryk på tasterne Ctrl, Kommando og F på samme tid for at skifte mellem zoomformater. |
Brug tastaturgenveje til at justere zoomvindue | Rediger zoomvinduets størrelse og placering, mens du arbejder, ved hjælp af de anførte tastaturgenveje. |
Brug pegefeltbevægelse til at zoome | Zoom med de anførte bevægelser på pegefeltet. |
Indstil område til hurtig zoom ind og ud | Indstil det største eller mindste forstørrelsesniveau. |
Indstillinger til Følg fokus
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Følg tastaturfokus | Forstør det område på skærmen, der har tastaturfokus, hele tiden, kun ved skrivning eller aldrig. |
Flyt billedet på skærmen, når fokusemnet er | Flyt billedet på skærmen, når emnet med tastaturfokus er uden for centrum eller på eller tæt på kanten af skærmen. |
Når fokus ændres, flytter skærmbilledet | Når tastaturfokus skifter til et andet emne, skal billedet på skærmen flyttes, så emnet er på eller tæt på kanten af skærmen, eller billedet på skærmen skal kun flyttes så meget, at emnet vises. |
Hastighed på bevægelse | Den hastighed, som billedet på skærmen flyttes med for at følge tastaturfokus. Træk mærket til et sted mellem Langsom og Hurtig. |