Sådan bruger du Touch Bar på din MacBook Pro

På MacBook Pro (15", 2016) og nyere modeller og på MacBook Pro (13", 2016, fire Thunderbolt 3-porte) og nyere modeller tilpasser din Touch Bar øverst på tastaturet sig det, du foretager dig, og giver dig intuitive genveje og programbetjeningselementer, når du har brug for dem.

 

Sådan finder du kontrolfunktioner og indstillinger i Control Strip

Når du starter din MacBook Pro, vises der nogle velkendte knapper som lydstyrke, lydløs, skærmlysstyrke og Siri på Control Strip i højre side af din Touch Bar. Escape-knappen (Esc) vises i venstre side af din Touch Bar.

 

Kontrolfunktioner: Tryk på  i Control Strip, så den udvides og viser kontrolfunktioner, f.eks. lysstyrke, Mission Control, Launchpad og medieafspilning:

Lav dine ændringer, og tryk derefter på . Control Strip skifter til en mindre version i højre side af din Touch Bar, og Esc vises i venstre side. Du kan altid trykke på  for at udvide Control Strip og få vist alle kontrolfunktioner.

Funktionsknapper: Hvis du vil bruge funktionsknapperne F1-F12 på din Touch Bar, skal du holde funktionsknappen (fn) nederst til venstre på tastaturet nede. Funktionsknapperne vises:

Læs mere om,  hvordan du bruger funktionstasterne på MacBook Pro med Touch Bar.

Når du bruger din Mac, skifter din Touch Bar automatisk, afhængigt af hvad du foretager dig, til at vise relevante værktøjer, som du allerede kender brugen af. Læs videre for at se eksempler på, hvad din Touch Bar kan i dine foretrukne programmer, og læs mere om, hvordan du tilpasser Touch Bar.

 

Sådan bruger du Touch Bar-betjeningselementer i programmer

Mange af de indbyggede programmer på din Mac har Touch Bar-betjeningselementer, der gør almindelige handlinger lettere. Dine foretrukne programmer fra andre producenter kan også bruge Touch Bar.

Her kan du se, hvad din Touch Bar kan gøre i nogle af de populære Mac-programmer. Udforsk dine andre foretrukne programmer for at se, hvad Touch Bar kan hjælpe dig med.

Finder

      

Naviger og vis: Tryk på pilene på din Touch Bar i Finder for at bevæge dig frem og tilbage mellem elementerne, og tryk på  for at få vist elementer i Vis.

 

Vis og sorter: Tryk på  for at få vist valgmulighederne for visning og sortering af dine arkiver og mapper.

 

Del: Tryk på  for at få vist valgmulighederne for deling af dine arkiver.

 

Kode: Tryk på  for at få vist de koder, du kan anvende på elementerne.

 


Safari

      

Besøg dine foretrukne: Tryk på et foretrukket websted på din Touch Bar i Safari for at åbne det.

 

Naviger og søg: Klik på den højre eller venstre pil for at gå frem eller tilbage. Tryk på søgefeltet for at begynde en søgning, eller tryk på  for at åbne en ny fane.

 


Mail

      

Udfør almindelige opgaver: Du kan bruge din Touch Bar i Mail til at skrive, besvare, arkivere, markere som reklamepost og markere beskeder med flag.

 

Brug tekstforudsigelse: I Mail og andre programmer, hvor du skriver tekst, forudsiger din Touch Bar teksten, mens du indtaster den. Indsæt et ord eller en emoji ved at trykke på det eller den.

 

Formater teksten: Mens du indtaster en besked, kan du vælge noget tekst. Din Touch Bar viser dig så formateringsmulighederne som f.eks. fed, kursiv og lister.

 

Sig det med emoji: I programmer som f.eks. Mail og Beskeder kan du vælge emojis i stedet for ord som en sjov måde at understrege dit budskab på. Tryk på  for at se den emoji, du bruger oftest, og tryk på en emoji for at indsætte den.

 


Fotos

      

Få et hurtigt overblik over dit bibliotek: I Fotos hjælper Touch Bar dig med hurtigt at søge efter det helt rigtige billede, mens du skubber med fingeren over miniaturebillederne. Tryk på  for at markere et valgt foto som favorit, Automatisk forbedringfor at bruge Automatisk forbedring,  for at rotere eller "Tilføj til" for at føje fotoet til et album.

 

Rediger dine fotos: Når du åbner et foto i visningen Rediger, kan du bruge Touch Bar til at foretage ændringer af lys, farve eller sort/hvid-skala. Tryk på Juster for at tilgå filtre og beskæringsværktøjer. Når du har foretaget dine justeringer, kan du trykke på og holde  nede for at se det originale foto.

 


Kort

      

Find dig selv: Tryk på  på din Touch Bar i Kort for at finde din placering. Tryk på søgefeltet for at indtaste, hvor du vil hen.

 

Se, hvad der er i nærheden: På din Touch Bar kan du se knapper med kategorier for steder i nærheden, f.eks. restauranter, hoteller og tankstationer.

 

Nå frem: Når du vælger et sted, du vil besøge, kan du se mulighederne for at få rutevejledning, ringe til forretningen eller se webstedet.

 


Noter

      

Tag noter: Tryk på  på din Touch Bar i Noter for at oprette en ny note. Tryk på  for at tilføje et elementer på tjeklisten.

 

Formater teksten: Tryk på  for at vise knapperne til justering af tekst og brug af fed, kursiv og understregning.

 

Anvend formater: Tryk på  for at anvende afsnitsformater som f.eks. punktopstillinger med tegn og tal eller overskrifter.

 


Kalender

      

Se din dag: Tryk på knappen I dag i Kalender for at se dagens begivenheder, eller skub hen over din Touch Bar for at vælge en måned – frem eller tilbage i tiden.

 

Rediger dine begivenheder: Vælg en begivenhed i din kalender, rediger tid eller sted, og tilføj eller slet inviterede.

 


FaceTime

      

Styr dine opkald: I FaceTime kan du foretage og besvare opkald, få oplysninger om den, der ringer dig op og sende en besked eller e-mail, når du ikke kan besvare opkaldet – alt sammen på din Touch Bar.

 

Tilpas din Touch Bar

I mange programmer som f.eks. Finder, Mail og Safari kan du tilpasse din Touch Bar.

Vælg Vis > Tilpas Touch Bar. Tilpasningsvinduet vises på skærmen, så du kan vælge dine foretrukne elementer:

Når du tilpasser din Touch Bar, ryster knapperne, og du kan se knappen OK ude til venstre.

Brug markøren til at trække de ønskede elementer fra skærmen ned på din Touch Bar. Du kan også trække elementerne til venstre eller højre på din Touch Bar for at omorganisere dem eller trække dem op og ud af din Touch Bar for at fjerne dem. Tryk på OK på din Touch Bar, eller klik på OK på skærmen, når du er færdig.

Tilpas Control Strip

Du kan også tilføje, fjerne eller omarrangere knapperne på Control Strip, herunder Siri.

Gå til et program, der kan tilpasses (f.eks. Finder), og vælg Vis > Tilpas Touch Bar. Tryk på området med Control Strip på Touch Bar for at skifte til tilpasning af Control Strip. Brug markøren til at trække de ønskede elementer fra skærmen ned på din Control Strip. Træk elementerne til højre og venstre på Control Strip for at arrangere dem, eller træk dem op og ud af din Touch Bar for at fjerne dem. Tryk på OK på din Touch Bar, eller klik på OK på skærmen, når du er færdig.

Du kan også skifte til tilpasning af Control Strip ved at klikke på "Tilpas Control Strip" i afsnittet Tastatur i Systemindstillinger.

Udforsk og eksperimenter

De fleste programmer omfatter genveje, værktøjer og betjeningselementer på din Touch Bar for de opgaver, du vil udføre. Tryk dig rundt for at se, hvad du kan foretage dig let og hurtigt.

Det er ofte lettere at trykke på din Touch Bar end at klikke eller vælge elementer på skærmen. Du kan f.eks. åbne Lommeregner og lave hurtige beregninger med taltasterne og funktionerne på din Touch Bar – uden at flytte markøren, klikke eller indtaste noget.

Fortsæt med at bruge din Touch Bar, så du kan finde de bedste måder, hvorpå du kan foretage dig de ting, du ønsker, og udforsk dine foretrukne tredjepartsprogrammer, da de får en ny dimension med funktionerne på din Touch Bar.

Brug tilgængelighedsindstillingerne med din Touch Bar

Tilgængelighedsindstillingerne, der hjælper dig med at bruge din Mac, kan også hjælpe dig med at bruge din Touch Bar. Hold tasten Kommando nede, mens du trykker tre gange på Touch ID (afbryderknappen) for at slå VoiceOver til og fra – VoiceOver læser Touch Bar-kommandoerne højt. 

Læs mere om, hvordan du bruger tilgængelighedsfunktioner med din Touch Bar.

Udgivelsesdato: