macOS High Sierra

Diktering

Brug Diktering til at slå Diktering til og vælge et sprog og en tastaturgenvej, du kan bruge, når du dikterer. Du kan få flere oplysninger om brug af diktering i Dikter beskeder og dokumenter.

Du åbner Diktering ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Tastatur og derefter klikke på Diktering.

Åbn vinduet Diktering for mig

Mikrofon

Klik på lokalmenuen under mikrofonsymbolet, og vælg derefter en mikrofon. Hvis du vælger Automatisk, lytter Mac til den enhed, der er størst sandsynlighed for, at du vil bruge til diktering.

Diktering

Slå diktering til og fra.

Brug Forbedret diktering

Med Forbedret diktering kan du diktere offline uden en internetforbindelse. Du kan også bruge dikteringskommandoer (også kaldet talte kommandoer) til at udføre opgaver og betjene din Mac, mens du dikterer tekst. Du kan bruge et nøgleordsudtryk til diktering, der lader dig bruge dikteringskommandoer, også selvom du ikke dikterer tekst. Du kan få flere oplysninger i Dikteringsindstillinger til tilgængelighed.

Første gang du slår Forbedret diktering til, eller når du tilføjer sprog, der skal bruges med det, henter macOS ekstra software, som gør det muligt at bruge Diktering, mens du arbejder offline. Den krævede mængde ledig diskplads til overførsel af denne software afhænger af sproget.

Hvis du ikke vil hente den software, der er nødvendig til brug af Forbedret diktering, kan du fravælge Forbedret diktering og bruger serverbaseret diktering. Med serverbaseret diktering sendes dine ord hurtigt til Apples servere, hvor de analyseres vha. de nyeste sprogdata. Den endelige konverterede tekst vises, når du afslutter diktering.

Sprog

Vælg et sprog. Der kan være andre tilgængelige sprog, når der er valgt Forbedret diktering. Diktering er ikke tilgængeligt på alle sprog.

Hvis sproget, du vil bruge, ikke vises på lokalmenuen, skal du hente det ved at vælge Tilføj sprog eller Speciel. Du kan hente flere sprog.

Hvis du ikke længere vil bruge et sprog, som du har hentet, kan du fjerne det. Klik på lokalmenuen Sprog, vælg Indstil, og fravælg derefter det sprog, du ikke vil bruge.

Genvej

Du skal som standard trykke to gange på Fn-tasten (Funktion) for at starte eller stoppe diktering. Hvis du vil, kan du vælge en anden genvej på lokalmenuen.

Du opretter en genvej, der ikke er på listen, ved at vælge Speciel og derefter trykke på de taster, du vil bruge. Du kan f.eks. trykke på Alternativ-Z.

Om Diktering og Anonymitet

Klik for at læse, hvordan Diktering sender din dikterede tale til Apple og bruger dine personlige oplysninger såsom dit navn, dine kontakter og andre data til at lære dig bedre at kende og genkende det, du siger.