macOS High Sierra

Nulstil din log ind-adgangskode til Mac

Nogle gange skal en brugers log ind-adgangskode nulstilles – f.eks. hvis brugeren har glemt log ind-adgangskoden og ikke kan bruge et stikord til at huske den igen.

Når en brugers log ind-adgangskode nulstilles, oprettes en ny standardnøglering til opbevaring af brugerens adgangskoder. Du kan finde flere oplysninger om adgangskoder til nøgleringe i Om adgangskoden til nøgleringen.

Nulstil log ind-adgangskoden vha. dit Apple-id

Hvis du har forbundet din brugerkonto med dit Apple-id, kan du bruge dit Apple-id til at nulstille din log ind-adgangskode.

  1. Vælg Apple > Start igen, eller tryk på afbryderknappen på computeren, og klik derefter på Start igen.

  2. Klik på din brugerkonto, klik på spørgsmålstegnet i feltet til adgangskoden, og klik derefter på pilen ud for “…nulstille den med dit Apple-id”.

  3. Skriv et Apple-id og en adgangskode, og klik på Næste.

    Følg instruktionerne til at nulstille din log ind-adgangskode.

Nulstil din log ind-adgangskode vha. en gendannelsesnøgle

Hvis du har slået FileVault-kryptering til og oprettet en gendannelsesnøgle, kan du bruge den til at nulstille din log ind-adgangskode.

  1. Vælg Apple > Start igen, eller tryk på afbryderknappen på computeren, og klik derefter på Start igen.

  2. Klik på din brugerkonto, klik på spørgsmålstegnet i feltet til adgangskoden, og klik derefter på pilen ud for “…nulstille den med din gendannelsesnøgle”.

  3. Skriv gendannelsesnøglen, og klik på Næste.

    Følg instruktionerne til at nulstille din log ind-adgangskode.

Nulstil en anden brugers adgangskode

En administrator kan nulstille andre brugeres adgangskoder.

  1. Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Brugere & grupper.

    Åbn Brugere & grupper for mig

  2. Klik på låsen for at låse den op, og skriv derefter en administrators navn og adgangskode.

  3. Vælg en bruger, og klik derefter på Nulstil adgangskode.

Hvis din Mac fungerer som server, skal du bruger programmet Server til at nulstille brugernes adgangskoder. Der er instruktioner i Reset a user’s password i Server Help.