macOS High Sierra

Indstil en Bluetooth-lydenhed

Bluetooth er en trådløs teknologi, som gør det muligt for computere og enheder at kommunikere uden kabler.

Hvis du vil bruge en Bluetooth-lydenhed, f.eks. et hovedsæt eller en højttaler, skal du først forbinde enheden med din Mac og derefter vælge enheden som enhed til lyd ind eller ud.

Indstil en Bluetooth-lydenhed

  1. Vælg enheden på Bluetooth-statusmenuen (Bluetooth-symbol) på menulinjen, og vælg derefter Tilslut.

    Hvis Bluetooth-statusmenuen ikke vises på menulinjen, skal du vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Bluetooth og derefter vælge afkrydsningsfeltet "Vis Bluetooth på menulinje" nederst i vinduet.

    Åbn Bluetooth for mig

    Bemærk: Hvis Bluetooth ikke vises i Systemindstillinger, understøtter computeren muligvis ikke Bluetooth.

  2. Følg instruktionerne på skærmen for at indstille enheden.

Vælg en Bluetooth-lydenhed som computerens enhed til indgående eller udgående lyd

  1. Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Lyd.

    Åbn Lyd for mig

  2. Hvis enheden er beregnet til udgående lyd (f.eks. hovedtelefoner), skal du klikke på Lyd ud. Hvis enheden er beregnet til indgående lyd (f.eks. et hovedsæt), skal du klikke på Lyd ind.

  3. Vælg den enhed, du vil bruge, på listen med enheder.