Arbejd i flere spaces (områder) på Mac
Hvis skrivebordet på din Mac bliver overfyldt med åbne appvinduer, kan du bruge Mission Control til at oprette flere skriveborde, der kaldes spaces (områder), til organisering af vinduerne. Når du arbejder i et Space, vises kun vinduerne i dette Space.
Opret et område (space)
Start Mission Control på din Mac.
Hvis du arbejder med apps på fuld skærm eller i Split View, vises miniaturerne til dem på Spaces-linjen.
Klik på på Spaces-linjen.
Du kan oprette op til 16 arbejdsområder (spaces).
Når du er færdig, klikker du på miniaturen til et område for at åbne det.
Tip: Gør dine områder specielle ved at tildele et forskelligt skrivebordsbillede til hvert af dem. Først skal du tildele Systemindstillinger til alle skriveborde og derefter skifte baggrund til hvert arbejdsområde.
Flyt mellem områder
Gør et af følgende på din Mac:
Skub til venstre eller højre med tre eller fire fingre på et pegefelt. Skub med to fingre på en Magic Mouse.
Tryk på ctrl-tasten og højre- eller venstrepil.
Start Mission Control, flyt markøren til skærmens øverste kant, og klik derefter på et Space på Spaces-linjen.
Hvis din Mac har en Touch Bar, kan du indstille en mulighed i indstillinger til Tastatur, Spaces vises på Touch Bar. Derefter trykker du bare på et Space på Touch Bar for at åbne det.
Flyt en appvindue fra et område til et andet
Gør et af følgende på din Mac:
Træk det appvindue, du vil flytte, til kanten af skærmen. Efter et øjeblik flyttes vinduet til det næste område (space).
Gå til det Space, der har det vindue, du vil flytte, start Mission Control, og træk derefter vinduet op til det Space, du vil bruge.
Hvis du trækker vinduet til en app på fuld skærm på Spaces-linjen, kan du bruge appsene i Split View.
Tildel apps til områder (spaces)
Når du bruger to eller flere områder, kan du tildele en app (eller Systemindstillinger) til et bestemt område, så den altid åbnes i det pågældende område.
Ctrl-klik på en apps symbol i Dock på din Mac.
Du skal måske åbne appen, før du får vist dens symbol i Dock.
Vælg Indstillinger, og vælg en mulighed under Tildel til.
Alle skriveborde: Appen åbnes i alle områder.
Dette skrivebord: Appen åbnes kun i det aktuelle område. Hvis du bruger appen på fuld skærm, vises den i sit eget område.
Skrivebord på skærm [tal]: Appen åbnes i det aktuelle område på en bestemt skærm (hvis der er flere tilgængelige skærme).
Ingen: Appen åbnes i det område, der er aktivt på det pågældende tidspunkt.
Når du skifter til en app, skifter skrivebordet som standard automatisk til et område (space), hvor der er åbne vinduer til appen. Hvis du f.eks. opretter et nyt TextEdit-dokument på Skrivebord 3, og der allerede er åbne TextEdit-vinduer på Skrivebord 2, åbnes det nye dokument på Skrivebord 2. Vælg Apple > Systemindstillinger, hvis du vil ændre denne indstilling, klik på Skrivebord & Dock i indholdsoversigten, gå til Mission Control, og slå “Ved skift til en app skal der skiftes til et Space med åbne vinduer til appen” til eller fra.
Slet et område
Start Mission Control på din Mac, og flyt markøren til skærmens øverste kant.
Hold markøren over det område på Spaces-linjen, som du vil slette, og klik derefter på , når det vises.
Hvis området indeholder åbne vinduer, flyttes de til et andet område.
Du kan hurtigt holde op med at bruge en app på fuld skærm eller i Split View ved at flytte markøren til appens miniature på Spaces-linjen og derefter klikke på knappen Slut , der vises.