Arbejd i flere spaces (områder)
Hvis dit skrivebord bliver overfyldt med åbne programvinduer, kan du oprette flere skriveborde, der kaldes spaces (områder), til organisering af vinduerne. Når du arbejder i et område (space), ser du kun vinduerne i det område.
Brug Mission Control for at vise Spaces-linjen, der indeholder miniaturer som repræsenterer dine områder og eventuelle programmer, du bruger på fuld skærm eller i Split View.
Tip: Gør dine områder specielle ved at tildele et forskelligt skrivebordsbillede til hvert af dem. Du skal blot tildele Systemindstillinger til alle skriveborde (se oplysningerne nedenfor om tildeling af programmer) og derefter skifte skrivebordsbilledet til hvert enkelt område.
Opret et område (space)
Start Mission Control, og klik derefter på knappen Tilføj på Spaces-linjen.
Du kan oprette op til 16 arbejdsområder (spaces).
Når du er færdig, skal du klikke på et område på Spaces-linjen, eller på et vindue i Mission Control.
Flyt mellem områder
Gør derefter et af følgende:
Skub til venstre eller højre med tre eller fire fingre på et pegefelt. Skub med to fingre på en Magic Mouse.
Tryk på ctrl-tasten og højre- eller venstrepil.
Start Mission Control, flyt markøren til skærmens øverste kant for at se Spaces-linjen, og klik derefter på et område.
Flyt et programvindue fra et område til et andet
Gør derefter et af følgende:
Træk vinduet til kanten af skærmen. Efter et øjeblik flyttes vinduet til det næste område (space).
Anbring markøren over vinduets titellinje. Tryk på pegefeltet eller musen, uden at give slip, og tryk derefter på ctrl og højre- eller venstrepil.
Start Mission Control fra det område, der indeholder det vindue, du vil flytte. Træk derefter vinduet til det område, du vil bruge.
Hvis du trækker vinduet til et program på fuld skærm på Spaces-linjen, kan du bruge programmerne i Split View.
Tildel programmer til områder (spaces)
Hvis du tildeler et program (eller Systemindstillinger) til et bestemt område, åbnes programmet altid i det pågældende område.
Tryk på og hold et programsymbol i Dock nede.
Du skal måske åbne programmet, før du kan se dets symbol i Dock.
På den viste genvejsmenu skal du vælge Indstillinger og derefter vælge et af følgende:
Alle skriveborde: Programmet åbnes i alle områder.
Dette skrivebord: Programmet åbnes kun i det aktuelle område. Hvis du bruger programmet på fuld skærm, vises det i sit eget område.
Skrivebord på skærm [tal]: Programmet åbnes i det aktuelle område på en bestemt skærm (hvis der er flere tilgængelige skærme).
Ingen: Programmet åbnes i det område, der er aktivt på det pågældende tidspunkt.
Når du skifter til et program, skifter skrivebordet som standard automatisk til et område (space), hvor der er åbne vinduer til programmet. Hvis du f.eks. opretter et nyt TextEdit-dokument på Skrivebord 3, og der allerede er åbne TextEdit-vinduer på Skrivebord 2, åbnes det nye dokument på Skrivebord 2. Hvis du vil ændre denne indstilling, skal du vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Mission Control.
Slet et område
Start Mission Control, og flyt markøren til skærmens øverste kant for at se Spaces-linjen.
Anbring markøren over det område, du vil slette, og klik på den Slet-knap , der vises.
Hvis området indeholder åbne vinduer, flyttes de til et andet område.
Du kan hurtigt holde op med at bruge et program på fuld skærm eller i Split View ved at flytte markøren til programmets miniature på Spaces-linjen og derefter klikke på den Afslut-knap , der vises.