macOS High Sierra

Sæt din Mac på vågeblus

Du kan spare energi ved at sætte Mac på vågeblus, når du ikke bruger den. Når Mac er på vågeblus, er den tændt, men bruger kun meget lidt energi. Det tager Mac kortere tid at afbryde vågeblus end at starte igen, efter at den har været lukket ned.

Sæt Mac på vågeblus eller afbryd vågeblus

  • Du kan sætte din Mac på vågeblus på følgende måder:

    • Vælg Apple > Vågeblus.

    • På en bærbar Mac kan du slå skærmen ned.

    • Hvis du bruger en bærbar Mac med et cd- og dvd-drev, kan du trykke på Alternativ–Kommando–Skub ud ⏏.

  • Du kan afbryde vågeblus på din Mac på følgende måder:

    • Tryk på en tast på tastaturet, eller klik med musen eller pegefeltet.

    • På en bærbar Mac kan du slå skærmen op.

Sæt Mac på vågeblus eller afbryd vågeblus vha. Apple Remote

Hvis din Mac har en infrarød modtager, kan du muligvis sætte den på vågeblus og afbryde vågeblus med en Apple Remote.

  • Sæt din Mac på vågeblus: Tryk på og hold knappen Afspil/pause nede på fjernbetjeningen.

  • Afbryd vågeblus på din Mac: Tryk på en tilfældig knap på fjernbetjeningen.

Hvis du har sluttet en skærm til din Mac, kan du tilpasse funktionen af skærmens afbryderknap og lysstyrkeknapperne til Mac-computeren i indstillingerne til Skærm.