macOS High Sierra

Hurtigt skift mellem brugere

Hvis der er flere brugere af din Mac, kan en administrator slå hurtigt brugerskift til, så flere brugere kan være logget ind på samme tid. Når en bruger vil skifte til en anden bruger uden at logge ud, vælger brugeren sit navn på menulinjen og skriver sin adgangskode eller bruger Touch ID.

Slå hurtigt brugerskift til

  1. Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Brugere & grupper, og klik derefter på Log ind.

    Åbn vinduet Log ind i Brugere & grupper for mig

  2. Klik på låsen for at låse den op, og skriv derefter en administrators navn og adgangskode.

  3. Vælg “Vis menuen Hurtigt brugerskift som,” og vælg derefter, hvordan menuen til hurtigt brugerskift vises på menulinjen.

Skift ved at bruge adgangskode

  1. Klik på menuen til hurtigt brugerskift på menulinjen, og vælg dit brugernavn.

    Menuen til hurtigt brugerskift vises enten som et symbol for en bruger eller som navnet på den aktuelle bruger, afhængigt af indstillingen i vinduet Brugere & grupper.

  2. Skriv din adgangskode, og klik på pilen.

Skift ved at bruge Touch ID

  1. Klik på menuen til hurtigt brugerskift på menulinjen, og vælg derefter dit navn.

    Menuen til hurtigt brugerskift vises enten som et symbol for en bruger eller som navnet på den aktuelle bruger, afhængigt af indstillingen i vinduet Brugere & grupper.

  2. Anbring din finger på Touch ID.

Hvis du vil vise log ind-vinduet i stedet for at skifte direkte til en anden bruger, skal du klikke på menuen til hurtigt brugerskift på menulinjen og derefter vælge Log ind-vindue.