Hurtigt skift mellem brugere på Mac
Hvis der er flere brugere af din Mac, kan en administrator slå hurtigt brugerskift til, så du hurtigt kan skifte konto, når mere end en bruger er logget ind på samme tid.
Vis Hurtigt brugerskift på menulinjen
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Brugere & grupper , og klik derefter på Login.
Hvis hængelåsen nederst til venstre er låst , skal du klikke på den for at låse indstillingsvinduet op.
Vælg “Vis menuen Hurtigt brugerskift som”, og vælg derefter, hvordan menuen skal vises på menulinjen.
Vis Hurtigt brugerskift i Kontrolcenter
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Dock og menulinje .
Klik på Hurtigt brugerskift i indholdsoversigten, og vælg Vis i Kontrolcenter.
Skift konto fra menulinjen
Klik på menuen til hurtigt brugerskift på menulinjen på din Mac-computer, og vælg derefter dit navn.
Menuen til hurtigt brugerskift vises øverst til højre på skærmen og ligner enten et symbol for en bruger eller viser navnet på den aktuelle bruger, afhængigt af indstillingen i vinduet Brugere & grupper.
Skriv din adgangskode, og tryk derefter på Retur.
Skift konto med Touch ID
Når to eller flere brugere er logget ind på samme tid, kan du hurtigt skifte bruger ved at bruge Touch ID. Læs om indstiling af Touch ID i Brug Touch ID.
Hvis din Mac har Touch Bar: Anbring en finger på Touch ID, indtil “Klik for at skifte til [dit navn]” vises, og tryk derefter på Touch ID, til der lyder et klik.
Hvis din Mac eller dit Magic Keyboard kun har Touch ID (ikke Touch Bar): Tryk på Touch ID, til der lyder et klik.
Skift konto fra Kontrolcenter
Klik på Kontrolcenter på menulinjen på din Mac, klik på , og vælg dit brugernavn.
Skriv din adgangskode, og tryk derefter på Retur.