macOS High Sierra

Vinduet Dock

Brug vinduet Dock i Systemindstillinger til at ændre størrelsen på symbolerne i Dock, flytte eller skjule Dock m.m.

Du åbner vinduet ved at vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Dock.

Åbn Dock for mig

Størrelse

Træk mærket for at ændre størrelsen på Dock.

Forstørrelse

Forstør symboler, når markøren bevæges hen over dem. Træk mærket for at vælge graden af forstørrelse.

Placering

Vælg at placere Dock langs venstre, nederste eller højre kant af skærmen.

Minimer vinduer vha.

Vælg den visuelle effekt, der skal bruges, når du minimerer et vindue.

Foretræk faner ved åbning af dokumenter

Vælg, hvornår du vil have dokumenter til at åbne på en fane (i stedet for i et nyt vindue): altid, kun når du arbejder på fuld skærm eller manuelt (kun når du åbner et dokument på denne måde).

Dobbeltklik på et vindues titellinje for at

minimere: Minimer et programvindue til et område for enden af Dock.

zoome: Udvid et vindue til at udfylde området mellem Dock og menulinjen. Hvis du har Dock i siden af skærmen, udfylder vinduet området under menulinjen og ved siden af Dock.

Minimer vinduerne til programsymboler

Minimer et programvindue til programsymbolet i Dock. Hvis denne indstilling fravælges, minimeres vinduet til et område for enden af Dock.

Hoppende symboler ved åbning af programmer

Få symboler til at hoppe, når du åbner programmer.

Vis og skjul Dock automatisk

Skjul Dock, når den ikke er i brug. Hvis du vil se den skjulte Dock, skal du flytte markøren til kanten af skærmen, hvor Dock er placeret.

Vis indikatorer for åbne programmer

Vis en lille sort prik under symboler for åbne programmer i Dock.