Skift Dock-indstillinger på Mac
Brug vinduet Dock i Systemindstillinger på din Mac til at ændre størrelsen på symbolerne i Dock, flytte eller skjule Dock m.m.
Du ændrer disse indstillinger ved at vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Dock.
Størrelse | Træk mærket for at ændre størrelsen på Dock. |
Forstørrelse | Forstør symboler, når markøren bevæges hen over dem. Træk mærket for at vælge graden af forstørrelse. |
Placering | Vælg at placere Dock langs venstre, nederste eller højre kant af skærmen. |
Minimer vinduer vha. | Vælg den visuelle effekt, der skal bruges, når du minimerer et vindue. |
Foretræk faner ved åbning af dokumenter | Vælg, hvornår du vil have dokumenter til at åbne på en fane (i stedet for i et nyt vindue): altid, kun når du arbejder på fuld skærm eller manuelt (kun når du åbner et dokument på denne måde). |
Dobbeltklik på et vindues titellinje for at | minimere: Minimer et programvindue til Dock. zoome: Udvid et vindue til at udfylde området mellem Dock og menulinjen. Hvis du har Dock i siden af skærmen, udfylder vinduet området under menulinjen og ved siden af Dock. |
Minimer vinduerne til programsymboler | Minimer et programvindue til programsymbolet i Dock. Hvis denne indstilling fravælges, minimeres vinduet til et område i Dock. |
Hoppende symboler ved åbning af programmer | Få symboler til at hoppe, når du åbner programmer. |
Vis og skjul Dock automatisk | Skjul Dock, når den ikke er i brug. Hvis du vil se den skjulte Dock, skal du flytte markøren til kanten af skærmen, hvor Dock er placeret. |
Vis indikatorer for åbne programmer | Vis en lille sort prik under symboler for åbne programmer i Dock. |
Vis seneste programmer i Dock | Vis seneste åbnede programmer (hvis de ikke allerede er medtaget i Dock) mod den ene ende af Dock. |