Skift indstillinger til Dock og menulinje på Mac
Brug vinduet Dock og menulinje på din Mac til at ændre udseendet på Dock og til at vælge de emner, der skal vises på menulinjen og i Kontrolcenter.
Du kan ændre indstillingerne ved at vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Dock og menulinje .
Åbn vinduet Dock og menulinje for mig
Dock og menulinje
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Størrelse | Træk mærket for at ændre størrelsen på Dock. | ||||||||||
Forstørrelse | Forstør symboler, når markøren bevæges hen over dem. Træk mærket for at vælge graden af forstørrelse. | ||||||||||
Placering på skærm | Placer Dock langs venstre, nederste eller højre kant af skærmen. | ||||||||||
Minimer vinduer vha. | Vælg den visuelle effekt, der skal bruges, når du minimerer et vindue. | ||||||||||
Dobbeltklik på et vindues titellinje for at | Vælg, hvad der skal ske, når du dobbeltklikker på titellinjen i et appvindue: minimere: Minimer et appvindue til Dock. zoome: Udvid et vindue, så det fylder hele området mellem Dock og menulinjen. Hvis du har Dock i siden af skærmen, udfylder vinduet området under menulinjen og ved siden af Dock. | ||||||||||
Minimer vinduerne til appsymboler | Minimer et appvindue til appsymbolet i Dock. Hvis indstillingen ikke er valgt, minimeres vinduet til et område i Dock. | ||||||||||
Hoppende symboler ved åbning af apps | Få symboler til at hoppe, når du åbner apps. | ||||||||||
Vis og skjul Dock automatisk | Skjul Dock, når den ikke er i brug. Du kan få vist den skjulte Dock ved at flytte markøren til kanten af skærmen, hvor Dock er placeret. | ||||||||||
Vis indikatorer for åbne apps | Vis en lille sort prik under symbolet for en app i Dock, når appen er åben. | ||||||||||
Vis seneste apps i Dock | Vis seneste åbnede apps (hvis de ikke allerede er medtaget i Dock) mod den ene ende af Dock. | ||||||||||
Vis og skjul menulinjen automatisk på skrivebordet | Vis kun menulinjen, når du bevæger markøren til toppen af skærmen. Fravælg afkrydsningsfeltet, hvis menulinjen altid skal vises. | ||||||||||
Vis og skjul menulinjen automatisk på fuld skærm | Når du bruger en app på fuld skærm, vises menulinjen kun, når du flytter markøren til toppen af skærmen. Fravælg afkrydsningsfeltet, hvis menulinjen altid skal vises. |
Kontrolcenter
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
En liste med emner, der altid vises i Kontrolcenter, og som du kan vælge at få vist på menulinjen | Du kan få vist et eksempel til højre, hvor du kan vælge indstillinger, ved at klikke på et emne på listen, f.eks. Wi-Fi eller Fokus. Du kan få vist et emne på menulinjen ved at vælge Vis på menulinje (fravælg afkrydsningsfeltet, hvis du ikke vil have vist emnet). Til nogle emner som Fokus og Skærmdublering kan du vælge, at du kun vil se emnet på menulinjen, når det er aktivt, eller hele tiden. |
Andre moduler
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
En liste med emner, du kan vælge at få vist i Kontrolcenter, på menulinjen eller begge steder | Du kan få vist et eksempel til højre, hvor du kan vælge indstillinger, ved at klikke på et emne på listen, f.eks. Tilgængelighedsgenveje eller Hurtigt brugerskift. Du kan få vist et emne på menulinjen, i Kontrolcenter eller begge steder ved at vælge afkrydsningsfelterne (eller fravælge afkrydsningsfelterne, hvis du ikke vil have vist emnerne). Hvis du bruger en bærbar Mac-computer og vælger at få vist Batteri på menulinjen, kan du også se batteriets spændingsniveau i procent (procenten vises altid, når Batteri er i Kontrolcenter). |
Kun menulinje
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
En liste med emner, du kan vælge at få vist på menulinjen | Du kan få vist et eksempel til højre, hvor du kan vælge indstillinger, ved at klikke på et emne på listen, f.eks. Spotlight eller Time Machine. Du kan få vist et emne på menulinjen ved at vælge Vis på menulinje (fravælg afkrydsningsfeltet, hvis du ikke vil have vist emnet). Til Ur kan du vælge muligheder for at tilpasse, hvordan klokkeslættet og datoen vises på menulinjen. Hvis du vil have annonceret tidspunktet, skal du vælge afkrydsningsfeltet “Annoncer tidspunkt” og derefter vælge, hvornår du vil have det annonceret, og den stemme, der skal bruges til annonceringerne. |