Brug Siri på Mac
Du kan bruge Siri på din Mac til at udføre hverdagsopgaver, f.eks. oprette et møde, åbne en app eller få svar på spørgsmål hurtigt.
Slå Siri til
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Siri .
Vælg Slå Spørg Siri til hvis det ikke allerede er valgt, og klik derefter på Slå til.
Hvis du forsøger at aktivere Siri, når afkrydsningsfeltet ikke er valgt, bliver du bedt om at slå Siri til. Computeren skal have forbindelse til internettet, før du kan bruge Siri.
Gør et af følgende, hvis du bliver spurgt, om du vil forbedre Siri og Diktering:
Del lydoptagelser: Klik på Del lydoptagelser for at give Apple tilladelse til at gemme lyd fra dine handlinger med Siri og Diktering fra din Mac. Apple gennemgår muligvis en del af den opbevarede lyd.
Del ikke lydoptagelser: Klik på Ikke nu.
Hvis du skifter mening og vil dele eller ikke længere vil dele lydoptagelser, skal du vælge eller fravælge afkrydsningsfeltet Gør Siri og Diktering bedre under Analyse og forbedringer i indstillingerne til Sikkerhed & anonymitet. Se Skift indstillinger til anonymitet.
Bemærk: Du kan slette lydhandlingerne (som er tilknyttet et vilkårligt id og er højst seks måneder gamle), når du vil. Se Slet historik for Siri og Diktering.
Gør et af følgende:
Brug “Hej Siri”: Hvis din Mac eller dine parrede AirPods understøtter det, skal du vælge afkrydsningsfeltet Lyt efter “Hej Siri”. Du kan derefter begynde at bruge Siri ved at sige “Hej Siri”. Når denne mulighed er slået til, og du vælger afkrydsningsfeltet "Tillad Siri, når enheden er låst", kan du også bruge Siri, selvom din Mac er låst eller på vågeblus
Du kan også slutte Apple Studio Display til en Mac for at bruge “Hej Siri”·
Indstil en tastaturgenvej: Klik på lokalmenuen Tastatur, og vælg en genvej, du vil bruge til at aktivere Siri, eller opret din egen genvej.
Tip: Hvis er blandt funktionstasterne i rækken, kan du trykke på og holde den nede for at aktivere Siri eller bruge tastaturgenvejen.
Vælg, hvordan Siri skal tale: Klik på lokalmenuen Sprog, og vælg et sprog. Vælg en stemme på listen for at høre et eksempel, og vælg derefter den stemme, Siri skal bruge. Hvis lokalmenuen Stemmevarianter vises, kan du klikke på den for at høre et andet sæt med Siri-stemmer.
Slå lyd fra Siri fra: Klik på Fra ud for Stemmefeedback. Svaret fra Siri vises i Siri-vinduet, men bliver ikke sagt.
Føj Siri til menulinjen: Vælg afkrydsningsfeltet “Vis Siri på menulinje”.
Klik på Siri-forslag og anonymitet i bunden af vinduet, og klik derefter på Om Siri og anonymitet for at få mere at vide om, hvordan Apple beskytter dine oplysninger og lader dig bestemme, hvad du vil dele.
Aktiver Siri
Bemærk: Computeren skal have forbindelse til internettet, før du kan bruge Siri.
Gør et af følgende for at aktivere Siri på din Mac:
Tryk på og hold nede, hvis tasten findes i rækken med funktionstaster, eller brug den tastaturgenvej, der er indstillet i vinduet Siri.
Åbn indstillinger til Siri for mig
Bemærk: Tryk på og hold nede for aktivere Siri. Tryk på og slip for at starte Diktering.
Klik på Siri på menulinjen. Hvis emnet ikke vises på menulinjen, kan du tilføje det i vinduet Dock og menulinje.
Tryk på Siri på Touch Bar (hvis din Mac har en Touch Bar).
Sig “Hej Siri” (hvis muligheden er slået til i indstillingerne til Siri. Muligheden er kun tilgængelig, når den understøttes af din Mac, skærm eller dine hovedtelefoner).
Se, om du kan bruge “Hej Siri” på din enhed, i Apple-supportartiklen Enheder, der understøtter "Hej Siri".
Du kan anmode om noget – f.eks. “Opret et møde kl. 9” eller ”Hvad blev resultatet af kampen i går aftes?” Se Sådan bruger du Siri.
Hvis Lokalitetstjenester er slået til, vil din enheds lokalitet på tidspunktet for din anmodning blive fastslået. Du kan ændre denne indstilling i Systemindstillinger – se Tillad, at apps registrerer din Mac-computers placering.
Slå Siri fra
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Siri .
Fravælg afkrydsningsfeltet Slå Spørg Siri til.
Hvis du er familiearrangør for en familiedelingsgruppe, kan du indstille Skærmtid for et barn og begrænse adgangen til Siri og diktering. Se Skift indstillinger til appindhold og anonymitet i Skærmtid.