macOS High Sierra

Brug Tilbage til min Mac

Hvis du indstiller og bruger iCloud, kan du bruge Tilbage til min Mac til at oprette forbindelse til dine andre Mac-computere via internettet. Du kan bruge skærmdeling til at kontrollere den eksterne computer alle steder fra, hvor der er forbindelse til internettet. Du kan også dele arkiver mellem computere, også arkiver, der ikke opbevares i iCloud Drive (f.eks. arkiver i dine mapper Overførsler, Film og Billeder). Når du har indstillet Tilbage til min Mac på hver enkelt computer, kan du oprette forbindelse fra hver enkelt Mac til de andre.

Overskriften Fælles i Finders indholdsoversigt med en Mac valgt.

Indstil Tilbage til min Mac

Gør følgende på hver computer, der skal bruges sammen med Tilbage til min Mac.

  1. Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på iCloud.

    Åbn iCloud for mig

  2. Vælg Tilbage til min Mac.

    Hvis du ikke er logget ind på iCloud endnu, skal du indstille iCloud, før du kan vælge Tilbage til min Mac.

  3. Følg de viste instruktioner for at slå delingstjenester til, vælg “Afbryd vågeblus ved netværksadgang”, eller foretag andre nødvendige ændringer i Tilbage til min Mac.

Opret forbindelse til dine computere

  1. Se efter den Mac, du vil oprette forbindelse til, i afsnittet Fælles i indholdsoversigten i et Findervindue.

    Hvis der ikke vises noget i afsnittet Fælles, skal du holde markøren til højre for Fælles og klikke på Vis.

    Hvis overskriften Fælles ikke vises i indholdsoversigten, skal du vælge Finder > Indstillinger, klikke på Indholdsoversigt og derefter vælge Tilbage til min Mac under Fælles.

  2. Klik på den computer, du vil bruge, og klik derefter på Opret forbindelse som eller Del skærm.

For at kunne bruge Tilbage til min Mac, skal en AirPort-base eller en AirPort Time Capsule være indstillet til NAT-PMP (NAT Port Mapping Protocol), eller en router skal være indstillet til UPnP (Universal Plug and Play). Du kan få flere oplysninger i Hvis Tilbage til min Mac ikke virker.