macOS High Sierra

Hvis dit skrivebord er ændret

Hvis skrivebordet ser anderledes ud end sidste gang, du brugte Mac, og Mac har flere brugere, er en anden bruger måske logget ind, og du bruger måske vedkommendes konto.

Gør derefter et af følgende:

  • Se på menulinjen øverst til højre på skærmen. Hvis hurtigt brugerskift er slået til, vises navnet på den aktuelle bruger eller et generelt symbol her.

    Klik på menuen til hurtigt brugerskift. Den aktuelle bruger er identificeret med et hak på menuen. Hvis du ikke er den aktuelle bruger, kan du bruge menuen hurtigt brugerskift til at logge ind. Vælg dit navn, og log ind.

    Du kan få flere oplysninger i Hurtigt skift mellem brugere.

  • I Finder skal du vælge Gå > Hjem for at vise hjemmemappen.

    Hvis hjemmemappen ikke har dit navn, skal du vælge Apple > Log ud og derefter logge ind som den rigtige bruger.

Hvis du har logget ind som den rigtige bruger, men skrivebordet ser anderledes ud, og andre brugere har adgang til din Mac, kan en anden bruger have ændret dine indstillinger. Du beskytter din Mac, så den ikke ændres af andre, som beskrevet i Indstil Mac, så den er sikker.

Det er også muligt, at en administrator er ved at kontrollere, hvordan skrivebordet, vinduer eller Dock ser ud og virker. Kontakt den person, som administrerer den Mac, du bruger, hvis du har flere spørgsmål.

Dit skrivebord kan også se anderledes ud, hvis du slog Skrivebord og Dokumenter til i iCloud på denne Mac og derefter ændrede emnerne på skrivebordet på iCloud.com eller på en anden Mac eller iOS-enhed, der bruger iCloud Drive. Du kan få flere oplysninger i Opbevar dit skrivebord og dine dokumenter i iCloud Drive.