
Din enhed vises ikke i indholdsoversigten, når den er sluttet til Mac
Hvis du har sluttet din iPhone, iPad eller iPod touch til din Mac ved hjælp af et USB-kabel og ikke kan se enheden i indholdsoversigten i Finder, skal du kontrollere følgende:
Kontroller, at kablet er korrekt tilsluttet. Når din Mac og enhed er tilsluttet korrekt, bør du kunne se, at din enhed oplades.
Sørg for, at enheden er låst op, og at hjemmeskærmen er synlig.
Kontroller, at indstillingerne til Finder er indstillet, så din enhed vises i indholdsoversigten. Se instruktionerne nedenfor.
Vælg indstillinger til Finder for at vise din enhed i indholdsoversigten
Slut enheden til Mac.
Du kan tilslutte din enhed vha. et USB- eller USB-C-kabel eller en Wi-Fi-forbindelse. Se Synkroniser indhold mellem din Mac og iPhone, iPad eller iPod touch via Wi-Fi.
Klik på
i Dock for at åbne et Findervindue, og vælg Finder > Indstillinger.
Klik på Indholdsoversigt.
Vælg afkrydsningsfeltet Cd’er, dvd’er og iOS-enheder under Lokaliteter.
Se igen, om din enhed vises under Lokaliteter i indholdsoversigten.
Klik på enheden for at se synkroniseringsindstillingerne.
Hvis din enhed stadig ikke vises i indholdsoversigten, skal du se Apple-supportartiklen Hvis din computer ikke genkender din iPhone eller iPad.