macOS High Sierra

Brug Night Shift

Brug Night Shift til at justere farverne på din skærm til den varmere ende af farvespektret. Varme skærmfarver er mere behagelige for dine øjne, når du bruger din Mac om natten eller under dårlige lysforhold. Og hvis du udsættes for skarpt, blåt lys om aftenen, kan det blive sværere at falde i søvn.

Bemærk: Hvis du vil finde ud af, om din Mac understøtter Night Shift, kan du læse Apple-supportartiklen Sådan bruges Night Shift på din Mac.

Planlæg, at Night Shift skal slås til automatisk

  1. Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Skærm, og klik derefter på Night Shift.

    Åbn vinduet Night Shift for mig

  2. Klik på lokalmenuen Planlagt, og vælg en mulighed.

    • Fra: Vælg denne indstilling, hvis Night Shift ikke skal slås til automatisk.

    • Speciel: Vælg denne indstilling for at anføre de tidspunkter, hvor Night Shift skal slås til og fra.

    • Solnedgang til solopgang: Vælg denne indstilling for at bruge Night Shift fra solnedgang til solopgang.

      Hvis du vælger denne indstilinger, bruger din Mac din lokalitet til at afgøre, hvornår det er nat for dig. Hvis du vil bruge denne indstilling, skal du slå Lokalitetstjenester til. Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Sikkerhed & anonymitet, og klik derefter på Anonymitet. Vælg Slå Lokalitetstjenester til, rul ned til Systemtjenester, klik på Oplysninger, vælg Indstiller tidszone, og klik derefter på OK.

Slå Night Shift til og fra manuelt

Selvom du indstiller en tidsplan til Night Shift, kan du altid slå det til eller fra – f.eks. hvis du er i et mørkt lokale.

  1. Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Skærm, og klik derefter på Night Shift.

    Åbn vinduet Night Shift for mig

  2. Vælg Manuelt for at slå Night Shift til.

    Night Shift forbliver slået til indtil næste dag, eller indtil du slår det fra. Du slår det fra ved at fravælge Manuelt.

Tip: Du kan også også slå Night Shift til og fra i Meddelelsescenter. Åbn Meddelelsescenter, skub nedad, og klik derefter på knappen Night Shift. Eller bed Siri om at slå det til eller fra for dig.

Indstil farvetemperaturen

  1. Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Skærm, og klik derefter på Night Shift.

    Åbn vinduet Night Shift for mig

  2. Træk mærket for at ændre den farvetemperatur, som Night Shift bruger.

Se ogsåNight Shift