Sådan fungerer Siri-forslag på Mac
Når du slå Siri-forslag til, får du forslåede handlinger i nogle apps, endda før du beder om det. Når du modtager en invitation i Mail eller bestiller en flyrejse i Safari, bliver du spurgt, om du vil føje den til din kalender. Når du gennemser websider, får du forslag til beslægtede websider.
Sådan fungerer Siri-forslag
Her er nogle metoder til at gøre ting nemmere, når Siri-forslag er slået til:
Opretter en e-mail eller begivenheder: Når du føjer navne til en e-mail eller en kalenderbegivenhed, får du forslag baseret på personer, du inkluderede i tidligere e-mails eller begivenheder.
Opretter en påmindelse: Når nogen beder dig om at gøre noget (f.eks. “Kan du købe mælk i morgen?”) og du svarer (f.eks. “Ja”), kan du få oprettet en påmindelse for det pågældende emne.
Modtager FaceTime-opkald: Hvis du modtager et indkommende FaceTime-opkald, og telefonnummeret findes i dine kontakter eller e-mails, vises navnet på den, der ringer op. Ellers vises personen som ukendt.
Tager af sted til en begivenhed: Hvis din kalenderbegivenhed indeholder en lokalitet, modtager du en notifikation om, hvornår du bør tage afsted på basis af trafikforholdene.
Søger i Safari: Foreslåede websteder og andre oplysninger vises i søgefeltet, når du skriver.
Bekræfter en aftale eller booker en flybillet på et rejsebureaus websted: Du bliver spurgt, om du vil føje begivenheden eller andre rejseoplysninger til din kalender.
Læser artikler i News: Du kan få forslag baseret på artikler, du har læst, og kanaler og emner, du følger.
Tilpas Siri-forslag
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Siri & Spotlight i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på Siri-forslag og anonymitet til højre.
Vælg apps på listen for at slå “Vis Siri-forslag i [app]” eller “Lær af denne app” til eller fra.
Du kan læse mere om, hvordan Apple beskytter dine oplysninger og lader dig vælge, hvad du vil dele, ved at klikke på Siri og anonymitet, eller se Apples websted om anonymitet.
Dine personlige oplysninger – som er krypteret og forbliver private – holdes ajour på alle dine Apple-enheder, hvor du er logget ind med samme Apple-id. Når du bruger Siri på en enhed, forbedres din oplevelse med Siri på dine andre enheder. Når du bruger Siri, beskyttes dine oplysninger, og du kan vælge, hvad du vil dele.
Hvis du ikke vil have den personlige tilpasning af Siri til at opdatere på tværs af dine enheder, kan du slukke for Siri under iCloud-indstillinger. Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på [dit navn] øverst i indholdsoversigten på din Mac. Klik på iCloud til højre, og slå Siri fra. (Hvis du ikke kan se Siri, skal du klikke på Vis alle). Fra nu af vil Siri-forbedringer være begrænset til din Mac.