Synkroniser film mellem din Mac og iPhone, iPad eller iPod touch
Du kan synkronisere alle dine film eller et udvalg til din enhed på din Mac.
Se Introduktion til at synkronisere din Mac og dine enheder.
Synkroniser film til din enhed
Slut enheden til Mac.
Du kan tilslutte din enhed vha. et USB- eller USB-C-kabel eller en Wi-Fi-forbindelse. Se Synkroniser indhold mellem din Mac og iPhone, iPad eller iPod touch via Wi-Fi.
Klik på i Dock for at åbne et Findervindue, og vælg enheden i indholdsoversigten til Finder.
Hvis du slutter din enhed til din Mac med et USB-kabel og ikke ser enheden i indholdsoversigten i Finder, kan du få hjælp i Din enhed vises ikke i indholdsoversigten.
Klik på Film i rækken foroven.
Vælg afkrydsningsfeltet “Synkroniser film til [enhedens navn]” for at slå synkronisering af dine film til.
Når afkrydsningsfeltet er valgt, er synkronisering indstillet til at overføre alle dine film til din enhed.
For at synkronisere et udvalg af film skal du vælge afkrydsningsfeltet ”Inkluder automatisk” og derefter vælge det antal nye eller ikke sete film fra menuen.
Vælg afkrydsningsfeltet for hvert emne, du ønsker at synkronisere, i filmlisten. Fravælg afkrydsningsfeltet for dem, du ikke vil synkronisere.
Klik på Anvend, når du er klar til at synkronisere.
Du kan vælge, at din Mac og enheden skal synkroniseres automatisk, hver gang du forbinder dem. Se Slå automatisk synkronisering til eller fra på Mac.
Inden du afbryder forbindelsen fra enheden til din Mac, skal du trykke på i indholdsoversigten i Finder.
Fjern automatisk synkroniserede film fra din enhed
For at fjerne en uønsket film fra både din Mac og din enhed, skal du slette filmen på din Mac og derefter synkronisere til din enhed.
For kun at fjerne filmen fra din enhed men beholde den på din Mac, skal du følge disse trin:
Slut enheden til Mac.
Du kan tilslutte din enhed vha. et USB- eller USB-C-kabel eller en Wi-Fi-forbindelse. Se Synkroniser indhold mellem din Mac og iPhone, iPad eller iPod touch via Wi-Fi.
Klik på i Dock for at åbne et Findervindue, vælg din enhed i indholdsoversigten, og klik på Film i rækken foroven.
Fravælg afkrydsningsfeltet for den film, du vil fjerne fra din enhed, på listen med film.
Klik på Anvend, når du er klar til at synkronisere.
ADVARSEL: Hvis du sletter et automatisk synkroniseret emne fra din Mac, fjernes det slettede emne fra enheden, næste gang du synkroniserer.
Inden du afbryder forbindelsen fra enheden til din Mac, skal du trykke på i indholdsoversigten i Finder.