Hvis du skal oprette en ny sikkerhedskopi fra Mac
Hvis du skal oprette en ny sikkerhedskopi, betyder det, at der er opstået et problem, som forhindrer Time Machine i at bruge den eksisterende sikkerhedskopi.
Prøv at gendanne data fra den eksisterende sikkerhedskopi
Klik på Sikkerhedskopier senere på din Mac.
Klik på på menulinjen, og vælg “Gennemse Time Machine-sikkerhedskopier”.
Hvis symbolet for Time Machine ikke vises på menulinjen, skal du vælge Apple > Systemindstillinger. Klik på Kontrolcenter i indholdsoversigten, rul ned til Time Machine , og vælg “Vis på menulinje” på lokalmenuen.
Brug pilene og tidslinjen til at gennemse sikkerhedskopier, der indeholder de arkiver, du vil hente frem.
Time Machine beder dig igen om at starte en ny sikkerhedskopiering senere.
Opret en ny sikkerhedskopi
Klik på Start ny sikkerhedskopi. Den eksisterende sikkerhedskopi slettes, og dine data er helt sikkerhedskopieret, når den nye sikkerhedskopi er færdig.
Overvej følgende for at minimere risikoen for at skulle oprette en ny sikkerhedskopi:
Sørg for, at firmwaren på din eksterne disk til sikkerhedskopi er opdateret. Hvis du sikkerhedskopierer til en Time Capsule, skal du på Apples websted om support kontrollere, om du har den nyeste firmware.
Hvis du får valget mellem AFP og SMB, skal du bruge SMB til at sikkerhedskopiere til din eksterne disk til sikkerhedskopi.
Brug en konstant strømforsyning (UPS) med din eksterne disk til sikkerhedskopier til at forhindre uventede strømsvigt.