Indstillinger til FileVault-gendannelse
Hvis du slår FileVault til på din Mac, er dine oplysninger først tilgængelige, når du logger ind med din adgangskode. Når du slår FileVault til, vælger du, hvordan din startdisk skal kunne låses op, hvis du nogensinde glemmer din loginadgangskode: med det Apple-id, du bruger til iCloud, eller med en gendannelsesnøgle, der er oprettet til dig.
Tillad min iCloud-konto at låse min disk op: Hvis du glemmer loginadgangskoden senere, kan du nulstille den ved at skrive dit Apple-id og din adgangskode, når du logger ind.
Bemærk: Hvis du ser meddelelsen “Indstil min iCloud-konto for at nulstille min adgangskode”, har du ikke indstillet iCloud til gendannelse. Indstil iCloud ved at følge de instruktioner, der vises på skærmen.
Opret en gendannelsesnøgle og brug ikke min iCloud-konto: En gendannelsesnøgle er en kombination af tal og bogstaver, som du skal skrive ned og selv holde styr på. Du kan bruge denne nøgle til at låse din startdisk op eller slå FileVault fra. Opbevar en kopi af denne nøgle på et andet sted end på din krypterede startdisk. Hvis du skriver nøglen ned, skal du sørge for at kopiere bogstaverne og tallene nøjagtigt, som de vises, og opbevare nøglen et sikkert sted, som du kan huske.
Hvis din Mac tilhører en organisation, der har en FileVault-virksomhedskonto, og din Macs krypteringsindstillinger er konfigureret af en administrator, skal du bede administratoren om hjælp til at låse de krypterede oplysninger op og nulstille din adgangskode.