![](https://help.apple.com/assets/65A8106E7C69B635140E606E/65A81072C0272B1FFA02DE51/da_DK/f9979df145e31ea9fb18995403d2b2f6.png)
Tillad brug af mikrofon og lydindgang
Nogle apps og websteder kan bruge din mikrofon og dine enheder til indgående lyd til at levere tjenester og funktioner til dig. En app kan f.eks. bruge din mikrofon til at hjælpe dig med at indstille optagelse eller tjenester til talechat. Se Styr adgangen til mikrofonen.
Du giver en app eller et websted lov til at bruge din mikrofon og dine enheder til indgående lyd ved at klikke på Tillad i dialogen. Hvis du ikke vil godkende brugen af din mikrofon og dine enheder til indgående lyd, skal du klikke på Tillad ikke.
Hvis du giver tredjepartsapps eller -websteder lov til at bruge din mikrofon og dine enheder til indgående lyd, er alle oplysninger, som de indsamler, underlagt de pågældende tredjeparters betingelser og regler for beskyttelse af personlige oplysninger. Det anbefales at sætte sig ind i disse parters regler om beskyttelse af personlige oplysninger.
Du kan gennemse og ændre, hvilke apps og websteder der kan bruge din mikrofon og enheder til indgående lyd, i indstillingerne til Anonymitet & sikkerhed.
Vælg Apple i indholdsoversigten, og klik på Mikrofon til højre. (Du skal måske rulle nedad).