Sådan oprettes der forbindelse med Arkivdeling på din Mac-computer

Lær at bruge Arkivdeling til at oprette forbindelse til andre Mac- og Windows-computere og arkivservere.

Deling af arkiver

For at aktivere Arkivdeling på din Mac skal du åbne ruden Deling i Systemindstillinger og vælge Arkivdeling. Windows- og Mac-computere kan derefter se din computer på det lokale netværk. 

Når du opretter forbindelse fra en Mac-computer med OS X Mavericks eller OS X Yosemite til en anden computer ved hjælp af arkivdeling, prøver din Mac-computer automatisk at kommunikere ved hjælp af SMB-protokollen (Service Message Block). Hvis SMB ikke er tilgængelig, forsøger den at oprette forbindelse ved hjælp af Apple File Protocol (AFP).

Hvis du vil oprette forbindelse til en Mac- eller Windows-computer, der deler arkiver på dit lokale netværk, skal du se afsnittet Fælles i et Finder-vindue.

Du kan også få adgang til lokale arkivdelingssteder i vinduerne og på arkene Åbn og Arkiver.

Hvis du vil oprette forbindelse direkte til en arkivserver, skal du bruge funktionen Opret forbindelse til server i Finder. Vælg Gå > Opret forbindelse til, og indtast en URL, en IP-adresse eller et DNS-navn.

Du kan prøve at gennemtvinge en bestemt forbindelsesprotokol (f.eks. SMB eller AFP) ved at bruge en gyldig URL. Så længe den server, du opretter forbindelse til, tillader den angivne protokol, burde URL'en virke.

    smb://ServerName/ShareName
    afp://DOMAIN;User@ServerName/ShareName

 

Avancerede indstillinger

Hvis du vil begrænse, hvilke protokoller der kan oprette forbindelse til din computer ved hjælp af Arkivdeling, skal du gå til Deling og klikke på knappen Avancerede indstillinger. Du kan derefter vælge de protokoller, som din Mac-computer bruger. Som standard bruger OS X Mavericks og nyere versioner automatisk SMB og AFP til at sikre kompatibilitet med Windows-computere, Mac-computere med Mavericks og Yosemite og Mac-computere med ældre versioner af OS X. 

Tip

  • Når du indtaster en URL-adresse, skal du angive navnet på den delte disk eller enhed eller det delte bibliotek, du forsøger at oprette forbindelse til (sharenavn). Du bliver ikke direkte bedt om at gøre det.
  • Du kan ikke indtaste mellemrum som en del af sharenavnet under oprettelse af forbindelse. Hvis der er mellemrum i sharenavnet, skal du skrive %20.
  • Ved fejlfinding af forbindelsesproblemer kan du pinge den anden computers IP-adresse ved hjælp af Netværktøj. Hvis det lykkes at pinge, viser det, at der er TCP/IP-forbindelse mellem de to computere. Dette er det første vigtige fejlfindingstrin, når der ikke er svar, eller når der opstår en forbindelsestimeout, da der kræves TCP/IP for at skabe SMB-forbindelse til og fra en Mac-computer.  Selv om det lykkes at pinge, betyder det ikke nødvendigvis, at SMB-tjenesten også kører fra den anden computer.
  • Se Microsofts hjælpemateriale for at få oplysninger om konfiguration af fildeling på en computer med Microsoft Windows. Disse kan omfatte Hjælp-filer, der er installeret på din computer eller ligger i Microsofts online Knowledge Base.
  • Ved fejlfinding af et SMB-forbindelsesproblem skal du bruge Konsol i mappen Hjælpeprogrammer. Konsollogfilerne kan hjælpe ekspertbrugerne med at finde årsagen til et problem. Nogle logfiler vises muligvis kun, når du er logget på som administrator.
  • Hvis computeren prøver at oprette forbindelse til en Windows SMB-ressource, skal du kontrollere, om firewallen blokerer TCP-portene 137, 138, 139 og 445. Efter at have forsøgt med ovenstående trin kan du udføre avanceret fejlfinding ved at kontrollere logposterne i Handlingslog for Windows SMB-ressourcen (hvis du har adgang til den) og/eller de relevante logarkiver i Konsol på din Mac-computer.
  • Hvis du opretter forbindelse til Windows XP, skal du sørge for, at firewallindstillingerne for internetforbindelsen på Windows-computeren ikke forhindrer forbindelsen. SMB bruger portene 137, 138, 139 og 445. Disse porte skal være åbne på Windows XP-computeren. Det kan forudsætte, at XP-firewallen konfigureres med konfigurationen "Avanceret".
  • Mac bruger kun SMB over TCP/IP-protokollen, ikke over NetBEUI-protokollen.
  • Det kan være nødvendigt at kontakte din netværksadministrator i visse situationer for at få adgang til din Mac fra SMB-ressourcen eller dens vært-netværkskonfiguration.
  • Lær mere om oprettelse af forbindelse til ældre AFP-tjenester

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: